Tilbage til Ung til ungHej
Jeg er en pige på 18 år, og jeg har brug for nogle råd.
Så længe jeg kan huske, har jeg haft et dårligt selvværd og haft svært ved at føle mig god nok.
Folk omkring mig har ofte sagt, at jeg er god nok, pæn nok osv., men jeg har aldrig rigtig kunnet tage det ind eller tro på det.
Det føles som om, at uanset hvor meget jeg prøver, så får jeg aldrig et godt selvværd.
Jeg blev diagnosticeret med ADD i 9. klasse, og jeg har stadig svært ved at være i det.
Jeg er meget perfektionistisk, og det påvirker mig rigtig meget.
Når jeg kommer hjem fra gymnasiet, er jeg ofte helt drænet og har svært ved at overskue lektier og afleveringer.
Jeg har altid haft en tendens til at sætte andre før mig selv.
I 9. klasse havde jeg en tæt vennegruppe, hvor jeg følte mig valgt til og inkluderet.
Men efter folkeskolen, hvor nogle tog på efterskole og andre – som mig – startede på gymnasiet, blev jeg pludselig valgt fra.
De andre piger begyndte at ses uden mig, blandt andet i sommerhus og til andre arrangementer, hvor jeg var den eneste, der ikke blev inviteret.
Da jeg spurgte hvorfor, sagde de, at de ikke rigtig havde kontakt med mig, og at det var en fælles beslutning, at jeg ikke skulle med.
Det gjorde rigtig ondt, især fordi de var mine bedste veninder.
I dag er de stadig tætte og ses ofte, mens jeg ikke er en del af det længere.
Vi går endda på samme gymnasium (de er en årgang under mig),
så jeg ser dem tit sammen, og det føles som om, at såret åbner sig igen hver gang.
Jeg føler mig forkert og som om, det er mig, der er problemet. Jeg har også svært ved at komme videre fra det svigt.
Det føles som om, jeg kun kan komme videre, hvis jeg får en undskyldning fra dem – men det tror jeg ikke, jeg får, fordi de ikke mener, de har gjort noget forkert.
På grund af det har jeg nu rigtig svært ved at stole på andre og lukke folk ind. Jeg er bange for at blive svigtet igen.
For hvis mine bedste veninder kunne gøre det mod mig, hvorfor skulle andre så ikke også kunne det?
Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre, og håber I kan hjælpe mig.
Svar fra andre
Hejsa. Jeg forstår fandme godt st det hele kan være svært. Altså virkelig det lyder så drænende og det er helt normalt at man bare lidt føler at det hele bliver blandet og bliver til et stort problem. I forhold til dit selvværd så kan jeg virkelig godt forstå hvis du har svært ved at tro på at du er god nok. Det har jeg også selv. Jeg tror at mit råd vil være at du skal være din egen bedste ven. I sidste ende er det dig selv der skal løfte dig selv. Det fortjener du. Selvom det virker lidt kynisk så er de venner som du troede du kunne stole på jo ikke rigtige venner. Det er ikke sådan rigtige venner er. Derfor kan det stadig godt være svært at acceptere men det er bare vigtigt at du ikke tror det er dig der er noget galt med. Det er det overhovedet ikke. Håber du kan bruge mit råd.
//
//