Har du brug for en bisidder?

Hvad er en bisidder?

Er du under 18 år har du som ung ret til en bisidder, hvis du skal til samtale i kommunen, i Familieretshuset eller Ankestyrelsen. Hvis du har efterværn, kan du også få en bisidder med til møder med kommunen op til du er 23 år. En bisidder kender lovgivningen, og deres opgave er at være støttende og vejlede dig før, under og efter din samtale. En bisidder understøtter dig i din sag og sikrer, at du er bedst muligt forberedt til samtalen.

Bisidderen hjælper dig også med at fortælle det, der kan være svært, og samtidigt sørger bisidderen for, at dine ønsker kommer frem i samtalen. Bisidderen varetager kun dine interesser og er der for dig både før, under og efter mødet. HØRTs bisiddere er professionelle, og har alle erfaring i at arbejde med unge.

Når du får en bisidder, skal du blandt andet fortælle os dit navn, adresse og telefonnummer. Derfor er du ikke længere anonym.

Eller ring på 35 55 55 59

Ønsker du at kontakte bisidningen anonymt, kan du taste #31# foran telefonnummeret. Vil du vide, hvordan vi beskytter dine oplysninger, kan du læse mere her.

Tanker om ensomhed

Ensomhed er helt normalt og rammer os alle sammen. Unge er faktisk den gruppe i befolkningen, der oftest oplever ensomhed. Ensomhed kan have mange årsager - mange udtryk og reaktioner. Vores sociale behov varierer også fra person til person. Nogle unge har udelukkende brug for en eller to gode venner, mens andre har behov for at være en del af en større gruppe. Man kan også føle sig ensom, selvom man er sammen med nogen, mens andre oplever at der slet ikke er nogen, de kan kalde deres ven. 

Kan du genkende dét at opleve ensomhed, eller er du nysgerrig og gør dig tanker om ensomhed? Så har du mulighed for at snakke med andre unge hver aften i Gruppechatten fra kl. 20-21. 

Gruppechatten er et anonymt samtaletilbud, hvor det er muligt for dig at chatte med op til 6 andre unge ad gangen om de ting, der sommetider fylder i ungdomslivet. 

GOD STIL I GRUPPECHATTEN:

  • Hold den gode tone
  • Respektér hinanden
  • Deltag aktivt i samtalen 
  • Ingen spørgsmål er dumme
  • Husk at du er anonym 

Privatlivspolitik for gruppechatten

Memo

HVAD FYLDER
HOS DIG LIGE NU?

Mange gange kan det hjælpe på mylderet af tanker i hovedet at skrive tankerne ned eller sige dem højt. Her i Memo kan du gøre det helt anonymt.

Du kan både indtale eller skrive dine tanker ned, og du bestemmer selv om du vil holde dine noter privat på din egen profil eller dele dem med en rådgiver. Vi er klar til hjælpe dig, hvis du brug for det

eller

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat