Hej BørneTelefonen
Jeg skriver fordi at jeg ingen venner har. Jeg har ikke haft en eneste i over 2 år.
Jeg havde en “skoleven” i 10 klasse (hvilket jeg afsluttede 1 år siden) men vi var aldrig sammen i fritiden, og har ikke snakket siden.
efter 10 klasse besluttede jeg mig for at have et sabbatår for at arbejde i en offentlig institution, men det lykkes ikke da det slet ikke var noget for mig.
Derfor har jeg arbejdet / hjulpet min mor i hendes private dagpleje herhjemme, og på grund af det har jeg været utroligt meget hjemme.
De eneste tidspunkter jeg var ude, var når jeg var på arbejde, til træning eller med familien.
Nogle gange kan jeg godt lide mit eget selskab, og at være alene men jeg savner også virkeligt at have nogen at snakke med.
Både i virkeligheden, men også over telefonen. Lange samtaler, og oplevelser sammen.
Jeg har flere gange prøvet at række ud på Facebook grupper og i første forsøg fandt jeg en “midlertidig” ven men da jeg fandt ud af at det faktisk kun var mig der tog initiativ til at være sammen prøvede jeg at vente på at hun ville skrive til mig, men hun skrev aldrig.
Jeg prøvede igen med et Facebook opslag, men denne gang svarede ingen af de personer der skrev på mit opslag tilbage.
Jeg har lidt opgivet det, men jeg syntes at mit liv er så sørgeligt at sidde alene hver eneste aften, og ikke at have nogen at snakke med.
Jeg skammer mig rigtigt meget over det, jeg er bare virkeligt flov over det.
Jeg spiller rigtigt meget Roblox, men ikke engang der har jeg nogen venner.
Min moster joinede mig i et spil den anden dag, og jeg blev faktisk helt pinlig over at hun kunne se hvordan jeg spiller helt alene.
Jeg vil helst ikke have at min familie skal se hvor alene og venneløs jeg er.
I modsætning til mig har min søster utroligt mange venner, og 1 bedste veninde som hun ses tit med og skriver hver dag med,
og jeg bliver så misundelig fordi jeg ønsker mig en god veninde.
Jeg ved at jeg ville være en rigtig god veninde / ven selv. Jeg syntes bare at det er så umuligt at få venner når man er nået over 18 år.
Jeg starter på HF efter sommerferien (om ca 1 uge) og før sommerferien besluttede min søster sig også for at starte der,
og i starten var jeg utroligt glad og glædet mig til at vi skulle gå i skole sammen og det gør jeg da stadig,
men jeg er blevet lidt nervøs for om det kunne være en ulempe i forhold til at få venner på skolen.
Jeg skal jo helst snakke med folk, selvom at jeg er virkeligt dårlig til at starte samtaler med fremmed,
men det er nok den eneste mulighed for at få nogle venner. Jeg vil rigtigt gerne være sammen med min søster i skolen, og det kommer jeg til
men jeg bliver simpelthen nødt til også at snakke med nogle andre piger, hvis de altså giver udtryk for at ville snakke med mig.
Min største frygt er nemlig at snakke med nogle og de giver udtryk for at de er “optaget” altså allerede har fået venner i klassen, eller allerede kender nogle i klassen.
Grunden til at jeg skriver det her, er bare fordi at jeg føler mig så alene lige nu især.
Min familie er taget til noget der hedder havnefest, sammen med nogle af deres venner og før de tog afsted spiste de herhjemme hvor jeg var med,
og det var virkeligt hyggeligt og det var meningen at min søster skulle have været herhjemme sammen med mig,
men hun besluttet sig for at tage med og min mor spurgte også om jeg ville med men det er slet ikke noget for mig.
Det koster desuden også 150 kroner at komme med, og det ville jeg virkeligt ikke have at min mor skulle betale når jeg slet ikke ville det.
Jeg blev lidt ked af at min søster tog med da jeg jo godt vidste at jeg ville tilbringe aftenen alene nu.
Jeg ved godt at jeg bare kunne have taget med, og jeg fortryder også en lille smule
men jeg ved at jeg ville kede mig en del, og samtidig føle mig lidt ekskluderet fra samtalerne
(det gør jeg hver gang at min mor snakker med deres venner, og min søsters kæreste er med så hun snakker nok heller ikke så meget til mig i løbet af aftenen).
Jeg håber virkeligt at min opslag giver mening, og jeg undskylder for sådan et langt brev.
Jeg havde bare brug for at komme ud med det. Jeg håber at i har nogle råd.
Dbh 18 årige pige.

Tilbage til Ung til ung


Svar fra andre
Hey du
Det lyder til at du har rigtig mange tanker, som kan være svære at gå med selv. Det er meget modigt at du skriver, og sejt at du er så god til at sætte ord på det.
Jeg ved at der er enormt mange der ligsom dig, føler sig ensom, og især i deres sabbatår – det er helt normalt. Derfor ved jeg at det stadig er hårdt, men jeg syntes dog det er vigtig at huske, at selvom du har disse tanker har det intet at gøre med om du er en god ven eller ej. Det er jeg sikker på at du er 🙂
Jeg tror det ville hjælpe at dele din tanker med din familie. Det hjælper altid at sætte ord på sine følelser, så man ikke er alene med sine bekymringer.
Desuden tror jeg at der er stor chance for at det hele bliver meget bedre når du starter på HF efter sommer.
Jeg er sikker på at det med tiden nok skal blive bedre.
//
//
Hvad betyder det, når du får svar fra en “Ung til ung-frivillig”?
Det betyder, at du har fået svar fra en frivillig i Ung til ung, der selv er ung og som derfor kender til mange af de tanker, spørgsmål og dilemmaer, som beskederne herinde tit handler om.
Du og alle andre unge kan sidde hjemme, i bussen eller et tredje sted og sende gode råd til andre afsted her på sitet. Men fordi vi gerne vil være sikre på, at alle får mindst ét svar, så har vi også et fast hold af unge frivillige til at hjælpe til.