er mit forhold rigtigt for mig?

Hej
Jeg er en 19 årig pige som er kærester med en 17 årig. jeg er derfor 2,5 år ældre end ham. Om et par måneder er jeg 20 mens han er 17…

det synes jeg er svært og i sær fordi jeg kan mærke på mine venner de synes det lidt mærkeligt. de ofte super søde omkring og siger han er moden af sin alder. Han går i 2g mens jeg går i 3g. så miljømæssigt er der kun et år mellem os. Men når vi fx. holder noget fælleshygge og hans venner er der og mine veninder, hvor nogen af dem er ældre end mig, er der altid sådan lidt mærkelig stemning fordi de føler de sammen med børn. og det synes jeg er virkeligt svært, og jeg er tit i tvivl om det det rigtige. han har det med når han drikker at han får drukket for meget, og når vi diskuterer, er han hurtig til at sige nogen dumme ting, men han siger altid undskyld og han er opmærksom på det. og ofte tænker jeg at alle forhold jo har diskutioner og mange på min egen alder er mindre modne end min kæreste.

så alderen er jeg ved at indfinde mig med. men jeg er virkelig i tvivl om det det rigtige at være sammen med ham for jeg har aldrig mærket den der forelskelse. det ik fordi det kilder helt vildt i maven og jeg ikke kan tænke på andet. jeg er glad for ham og jeg har det hyggeligt i hans selvsskab og ville også være ked af at undvære ham. og jeg har jo også seksuelt lyst til ham. men det bare meget sådan almindeligt. og mange siger det fordi honey moonen er færdig men jeg har bare aldrig været i honey moonen og ved ikke om det et dårligt tegn.

jeg er lige flyttet hjemmefra da jeg ikke har et så godt forhold til mine forældre. min kærestes familie er meget søde og hjælpsomme og hjælper mig rigtig meget. lige sådan en sviger familie som jeg har brug for. de har taget mig ind som sin egen. min kæreste og jeg skal flytte sammen om nogle måneder da dette var min eneste mulighed. så jeg er nogle gange også i tvivl om, hvis nu situationen ikke var sådan og jeg ikke sådan var lidt afhæning af ham om vi så stadig var sammen. og jeg vil ik miste hans familie, da jeg pludselig har en familie som vil mig men det nytter jo ik noget hvis jeg ik er forelsket i min kæreste.

han er min første kæreste. så jeg ved ik hvordan kærlighed skal føles og vi også sammen hver dag og skal snart flytte sammen så derfor mærker jeg jo heller ikke om jeg ville savne ham. jeg svæver bare ikke på den der lyserøde sky og jeg nyder tid hver for sig og med mine venner. hvor mine venner ofte savner deres kæreste.

han siger ofte til mig, han har savnet mig, når vi kommer hjem fra skole, hvor jeg bare har haft det fint i skolen. så han er meget glad for mig, og svæver på den der lyserøde sky. Hvilket jeg ikke gør, men jeg vil jo heller ikke undvære ham. jeg ved bare ik om det bare er et godt venskab, eller om det normalt at være sammen uden at kunne mærke det i maven for i et venskab vil man jo ikke have lyst til at være seksuelt sammen.

så jeg er bare meget forvirret omkring min situation både med min kærestes alder, mine venner, hans familie og min egen familie. og jeg ved ik, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke var sammen med ham, for så havde jeg ikke råd til lejlighed, når jeg bliver student til sommer. så er bange for jeg bare er sammen med ham for det og hans familie. men det tror jeg ikke jeg er.

hvordan ved man om et forhold er rigtigt og hvordan skal det føles?
er det forkert ikke et mærke den der store forelskelse

mvh. en meget forvirret og presset 19 årig som føler hun står på meget usikker grund og lidt forladt i verdenen.