Hej jeg er en dreng på 18 år
Jeg har altid klaret mig godt i skolen. I folkeskolen var jeg en af dem, der lyttede med i timerne, lavede mine lektier og fik gode karakterer. Jeg kunne godt lide at lære, og mine lærere så mig som en elev, der havde styr på tingene. Skolen var en vigtig del af min hverdag, og jeg følte, at jeg havde kontrol over både skole og fritid.
Da jeg startede i gymnasiet, ændrede tingene sig gradvist. I starten gik det fint, men jeg begyndte hurtigt at opleve et nyt miljø, hvor alkohol fyldte meget mere socialt. Mange i min klasse drak til fester, og det blev nærmest forventet, at man var med. Jeg havde ikke lyst i starten, men jeg følte et gruppepres for ikke at være udenfor. Jeg ville gerne passe ind og være en del af fællesskabet.
Efterhånden er jeg begyndt at drikke oftere. Det går ud over min koncentration og mit overskud. Jeg har sprunget nogle afleveringer over eller lavede dem halvhjertet, fordi jeg har været træt eller haft svært ved at fokusere. Mine karakterer er begyndt at falde, og jeg kan mærke, at jeg ikke længere har den samme motivation som før. Jeg har hellere ikke lyst til at skuffe mine forældre med mine karakterer, som plejer at være gode.
Er der nogen som har oplevet det samme, eller har ideer til hvordan jeg kan bryde lidt denne onde cirkel jeg er kommet ind i.

Tilbage til Ung til ung

Svar fra andre
Du er langt fra den eneste, der oplever det her i gymnasiet. Mange starter med at drikke for at passe ind, og opdager først senere, at det begynder at koste på energi, motivation og skolearbejde.
Det vigtige er, at du allerede har lagt mærke til, at noget er skævt – det er et stærkt tegn på selvindsigt. Måske kan det hjælpe at sætte nogle klare grænser for dig selv, fx drikke mindre eller vælge nogle fester fra, uden at du behøver forklare dig for alle. Ofte opdager man, at fællesskabet ikke forsvinder af den grund.
Det kan også være en god idé at tale med en studievejleder, lærer eller en voksen, du stoler på. Ikke fordi du har “et problem”, men fordi du gerne vil finde tilbage til den balance, du tidligere havde.
Du har allerede vist, at du kan og vil skolen – det er ikke for sent at vende udviklingen. Det handler ikke om at være kedelig, men om at passe på dig selv.
//
//
Jeg er en pige i 9 klasse og alle mine veninder drikker også. Jeg har besluttet med mig selv at jeg ikke behøves at gøre det for enten og passe ind eller for at have det sjovt. Mine veninder og dem vi fester med er egentlig ret ligeglade – Så hvis ikke du føler for at drikke syntes jeg ikke du skal føle dig presset til det ♥️
//
//
Det er ikke længere muligt at kommentere på denne besked. Vil du hjælpe andre unge, så klik her istedet