Hej
Jeg skriver fordi jeg er i tvivl om det mine forældre gør er fair
(Lidt bag viden) Jeg får 1000 kr. om måneden som jeg kan bruge på mad, tøj, sko, personlig pleje osv. Det er altså ikke bare lommepenge, men penge, jeg skal få hverdagen til at fungere med, derfor er der ikke meget tilbage når det hele er betalt.
Mine forældre vil have at jeg selv skal betale for når jeg tager offentlig. Jeg var i københavn den anden dag hvilket er noget jeg maks gør 2 gange om måneden, og så ville de have at jeg skulle overføre 100 kr. til dem for turen.
Jeg ville kunne forstå det hvis jeg tit tog på sådan nogle ture, eller hvis jeg havde job, men lige nu har jeg ikke mulighed for at have et job pga. stress.
For mig føltes det vildt uretfærdigt, og det stresser mig at jeg hele tiden skal bekymre mig om penge, når jeg egentlig bare prøver at få min hverdag til at hænge sammen, og leve mit liv.
Jeg håber at i vil tage min situation seriøst, og hjælpe mig med om det er retfærdigt eller uretfærdigt. 🙂

Tilbage til Ung til ung

Svar fra andre
Det er helt forståeligt, at det føles uretfærdigt for dig. 1000 kr. om måneden er ikke mange penge, når de skal dække mad, tøj og andre nødvendigheder, og når du samtidig ikke har mulighed for at arbejde, kan ekstra udgifter hurtigt blive stressende.
Samtidig er det ikke helt urimeligt, at forældre forventer, at man selv betaler transport, hvis pengene er tænkt som et samlet rådighedsbeløb. Men set fra din situation – med stress og begrænset økonomi – mangler der måske fleksibilitet og forståelse.
Det handler derfor mindre om fair eller unfair og mere om, at jeres aftale måske ikke passer til din nuværende situation. Det kunne være en god idé at tale med dine forældre om, hvordan det påvirker dig, og om I kan finde en løsning, der giver dig lidt mere ro i hverdagen.
//
//