Jeg har fået en kæreste for lidt under 3 måneder siden. Vi gik på efterskole sammen, men blev først kærester næsten 2 år efter efterskole. Hun bor dog i Jylland, mens jeg bor på sjælland. Det ville fungerer fint, problemet er bare, at vi næste ikke skriver sammen. Det er altid mig som starter samtalerne, og hun stopper dem meget hurtigt igen. Ikke på en uvenlig måde, men så sender hun bare et hjerte som svar, og så er den samtale død. Vi er også i samme vennegruppe, og kun 1 i vores vennegruppe ved at vi er kærester, ellers har vi ikke sagt det til nogen. Ikke fordi de ikke må vide det, planen var bare at de skulle finde ud af ddt selv. Problemet er vare det, at når vi er sammen hele vennegruppen snakker hun næsten overhovedet ikke med mig. Og det er ikke 100% hendes skyld, for jeg er også nervøs og genert, men vi snakker næsten ikke sammen, og vi virker i hvert fald ikke som om vi er kærester. Når det kun er os to sammen er det helt anderledes. Så er det mega fedt, men sp snart resten af vores venner er der er det ikke. Det tager virkelig på min energi det her, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg må indrømme, at jeg vil mere i et forhold end hvad jeg får nu, men jeg har ikke lyst til at slå op med hende, for jeg kan virkelig godt lide hende. Det skal også lige nævnes at hun ikke har det helt nemt. Hun går i en rigtig dårlig klasse, og er ved at blive tjekket for både depression og muligvis noget adhd/autisme. Så jeg ved hun ikke har det nemt. Men det føles ærligt ikke som om jeg er i et forhold. Det burde måske også nævnes at vi begge to er piger. Jeg er også for pinligt berørt til at snakke med nogle om det her. Folk forventer, at det går mega fantastisk for os (og det føler hun muligvis det gør, jeg har ingen ide), men jeg har det ærligt ikke godt omkring det.

Besked
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre angående min kæreste
Pige, 17
Tilbage til Ung til ung

Svar fra andre
Hej! Wow det kan jeg virkelig godt forstå er svært at være i.. jeg har ikke selv prøvet noget ala jeres situation, dog hjælper det mig meget at snakke med min kæreste om det, når der er noget, som jeg synes er svært i vores forhold. Måske det også kunne hjælpe jer? Tit oplever jeg, at der er en grund til, at han gør som han gør – og ofte er det nemmere for mig at være i, når jeg ved hvorfor. Jeg håber, at I får en god snak om det hele, jeg hepper på jer!
//
//
Hejsa
Jeg kan godt forstå din frustration, især det med at du tit skal være den første der skriver, og så alligevel ikke får noget ud af det. Det lyder desuden som om at din kæreste har det meget svært, jeg kan selv forstå fordi at jeg er i samme situation som hende. Det lyder som om at din kæreste egentlig har brug for noget tid til at udvikle sig selv, få det bedre, måske blive udredt og så generelt finde sit fundament. Hvis i er glade for hinanden, men hun(og dig) stadig har det svært, så skal du nok overveje at byde på en samtale med hende, hvor i vurderer situationen og finder ud af hvordan i kan få forholdet til at virke(hun skal være villig til det). Forhold kan være røv besværlige, men hvis man lærer at kommunikerer effektivt så kan der virkelig komme noget vidunderligt ud af det. Husk at passe på dig selv, og før du siger noget lort så overvej det lige.
Held og lykke!
//
//
Det er ikke længere muligt at kommentere på denne besked. Vil du hjælpe andre unge, så klik her istedet