Tilbage til Ung til ungHej, jeg beklager på forhold den meget uformelle tone, men det kommer direkte fra hjertet:
I dag er det min fødselsdag. Jeg fylder 21, og jeg har aldrig følt mig så ensom som jeg føler lige nu. Jeg har kun modtaget et tillykke af min storesøster, men intet af resten af mine familiemedlemmer. Jeg bliver fejret af min familie om 4 dage though… Men det gør faktisk ondt, når de vælger ikke engang at ringe eller skrive tillykke.
Jeg føler mig oprigtigt lost. Jeg har oprigtigt ingen venner på min alder, jeg kan spejle mig i heller, og det kan jeg virkelig mærke på en dag, hvor jeg jo i teorien burde blive fejret og følt mig elsket.
Jeg er blevet mega træt af, at konstant blive fikseret i den samme følelse af at føle mig ensom. Sådan hvad gør jeg?? – Jeg føler jeg har prøvet alt, for at finde venner, men at det giver altid bagslag. Uagtet om det er på mit studie, i mine forrige venskaber fra folkeskolen, gym, yubo og datingapps eller på arbejdspladsen. Altså what the fuq gør man i sådan en situation.
Sætter jeg for mange krav i et venskab? Er jeg ikke open-minded nok? Er jeg SÅ social og flyvsk, at folk tror jeg har masser af venner, og derfor ikke tror jeg er tilgængelig? Jeg har tænkt alt alt alt for meget over alt det her. Trust jeg har selvindsigt, trust jeg har været gennem alle scenarier, der overhovedet kan tænkes. Mennn det kunne jo være, at der en der sad, og lige pludselig havde et sindssygt syn, jeg måske ikke lige selv havde “regnet” ud?
Svar fra andre
Hej ung mand på 21
Jeg er også 21år gammel. Det lyder hårdt den situation du står i og jeg kan forstå, at det gør dig ked af det og er skuffet over kun at have fået en besked fra din storesøster! Først og fremmest vil jeg sige, at du ikke er den første som oplever dette! Jeg kender endda nogen som ikke engang har fået en enkelt besked. Der er intet galt med dig og du gør intet forkert. Vi kan ikke styre andres handlinger, kun vores egne. Derfor ville jeg prøve til din næste fødselsdag, at invitere nogle venner, eller nævne din fødselsdag flere gange overfor arbejdskolegaer/familie, bage en kage, så du laver en hentydning! Måske kan det hjælpe. Et stort tillykke fra mig i hvert fald.
//
//
Hej unge mand.
Jeg har også haft svært ved at få venner. Jeg havde ikke rigtig nogen venner i 1.g og jeg fik aldrig venner i min klasse. (Jeg bliver snart student). Til gengæld fik jeg venner fra andre klasser med tiden. Dem fik jeg gennem fritidsinteresser og aktiviteter uden for skolen. Altså, jeg meldte mig til ting som interesserede mig. På den måde, mødte jeg folk som havde de samme interesser som mig og som jeg kunne spejle mig i. Hvis man har samme interesser, er man lidt mere på bølgelængde. Det kan være at du ikke har nogen venner på din egen alder, fordi du skiller dig ud. Måske fordi du er anderledes eller tænker anderledes. Så får andre sværere ved at spejle sig i dig, men det er der ikke noget galt i. Nogle gange handler venskaber bare om at være tålmodig, selvom jeg godt ved det kan være svært. Du har nok bare ikke fundet “dine mennesker” endnu og det er okay. Jeg er sikker på at du en dag finder nogle gode venner
//
//