Hej!
Som i nok kan høre på titlen er jeg transkønnet. I får lidt baggrunds historie. Det gik op for mig da jeg var 12/13 år og jeg fik det fortalt til mine forældre efter en snak med min veninde. Det gik ikke super godt, tror jeg?
De sagde de støttede mig, men deres handlinger viste andet. Når jeg skulle i skole ville de kigge under min trøje for at se om jeg havde taget 2 sports bh’er på for at få mit bryst til at se mindre ud, for så at få mig til at tage dem af, derefter ville de kigge i min taske for at se om jeg havde taget dem med. Sådan nogle små ting gjorde de konstant, men de sørgede stadig for at jeg fik en henvisning til sexologisk klinik i kbh. Jeg er dog ret sikker på de brugte den mulighed til at få mig til at lyde mere feminin, da de skulle have en privat samtale med psykologen uden mig. Psykologen konkluderede så det var pga. “mommy issues”.
Jeg er nu 18 år, jeg har undertrykket min kønsidentitet fordi jeg ikke følte mig velkommen som den jeg er, nu er jeg flyttet fra dem og bor ved min mor, jeg fremstår som en dreng, kort hår, maskulint tøj, og online går jeg med mit valgte navn.
Problemet er bare lidt, at jeg ikke tør springe ud igen, for jeg er bange for de har samme reaktion som sidst. Denne her gang kan de jo bare cutte kontakten da jeg nu er myndig.
Så i bund og grund vil jeg egentlig bare høre, hvad gjorde I der i sprang ud? Havde i mest positiv eller negativ feedback? Skal lige siges jeg er sprunget ud til mine nærmeste venner og de var heldigvis alle sammen meget positivt indstillet.

Tilbage til Ung til ung
