Ingen at lave noget med

Hej,
Jeg har ikke rigtigt nogen venner, som jeg faktisk ses med. Jeg har det meste af mit liv dyrket eliteidræt, og har derfor ikke haft ret meget tid til venskaber udenfor det. Det betyder at de venner jeg har, kommer primært fra sporten, og fra skolen.
Jeg har en kæreste, og har været sammen med ham i snart 2 år. For ca 3 måneder siden, gik min bedstevenindes kæreste fra hende, og hun stoppede helt med at snakke med mig. Sådan hvis vi så hinanden på gangene, ville hun kigge ned i jorden og skrev jeg til hende åbnede hun dem bare. Endelig skrev hun til mig at hun synes vi skulle have en pause, fordi jeg over længere tid prioriterede min kæreste for meget. Hun har på intet tidspunkt nævnt at jeg prioriterede ham for meget, men jeg ved hun aldrig rigtigt har kunne lide ham, fordi han er rimelig nørdet, og ik dyrker sport(noget hun ser meget ned på).
Jeg har prioriteret ham ret meget. Han har været på efterskole(sjældent hjemme, skal aflevere tlf osv.), og i de weekender hvor han har været hjemme, er det ikke nogen hemmelighed han har været min førsteprioritet. Vi skriver også en del sammen. Han får sin tlf kl 10, og skal aflevere kl 21, så i dagstimerne når han har den, er det også en prioritet at skrive med ham.
Jeg kan sagtens se at hun måske har haft et problem med det, men hun var 100% på samme måde med sin kæreste før de slog op. Her efter hun begyndte at ignorere mig, er jeg lidt blevet frosset uden for vores vennegruppe, og der er heller ikke rigtigt nogen af dem der snakker til mig. Jeg ved hun har spredt rygter om mig, men idk om det har noget med det at gøre.

Jeg har ret meget fundet fred med at jeg ikke er en del af den gruppe mere, og at hun ikke er i mit liv. Mit problem ligger dog i, at det næsten var alle de venner, jeg har i mit eget område.
Jeg har veninder og venner fra min gamle sport, men de bor rimelig spredt ud, så det er virkelig svært for os faktisk at ses.
Jeg nyder at være alene, og elsker mit eget selskab, så det er ikke et problem for os, og vi snakker meget i telefon. Jeg tager regelmæssigt op og træner, har mange forskellige hobbyer, et fantastisk arbejde, og generelt et godt liv.
Jeg går ikke i skole på samme måde som mange andre pga. kroniske smerter, så at finde venner der er ikke rigtigt nemt.
Jeg føler jeg har gode og tætte venner, men når jeg kigger på alle andre (særligt min kæreste) savner jeg at have en vennegruppe, man impulsivt bare kan lave ting med og som ikke er spredt ud overalt.
Er det mærkeligt jeg ikke rigtigt ses med mine venner? Jeg har nemt ved at få venner, men jeg har et eller andet sted ikke som sådan behov for flere (falske) venskaber. Jeg ser det lidt som kvalitet over kvantitet?
Jeg ved ikke om jeg er decideret ensom, men ligenu trækker jeg den bare til jeg kan starte på gym, også forhåbentligt lære nogle flere at kende.