Vil du klage over HØRT?
Indsend en klage
FAQ om klager
Hvem kan klage?
Alle, der har talt eller skrevet med HØRT, kan sende en klage til os. Det er godt for os at vide det, hvis du har haft en oplevelse, som du ikke synes var god. Vi vil nemlig gerne sørge for, at det er en god oplevelse at kontakte os.
Hvad kan du klage over?
- Den måde rådgiveren var på i samtalen. Noget de har sagt, eller måden de sagde det på.
- Hvis du ikke synes, at samtalen var på den måde, som du forventede at en samtale på HØRT ville være.
Hvad kan du ikke klage over?
Ventetid: Vi ved, at der er mange, der synes at det er frustrerende at vente i kø på HØRT. Det forstår vi godt, og det arbejder vi på, så godt vi kan.
Sådan sender du en klage
Vi har lavet en klageformular, så vi får de oplysninger, vi skal bruge til at behandle din klage. Den findes her på siden.
Hvornår får jeg svar på min klage?
Hvis du har bedt om at få svar på din klage, får du svar inden en uge.
Hvad sker der, når jeg sender en klage?
En medarbejder på HØRT vil læse din klage, og sende dig et svar, hvis du har bedt om det. Her fortæller vi nærmere, hvad vi gør med din klage.
Nogle gange vil vi fx vise din klage (anonymt) til andre der arbejder på HØRT, hvis der er noget, som de kan ændre på eller gøre på en bedre måde.
Andre gange kan vi tilbyde dig en ny samtale, så vi er sikre på, at du får den hjælp, du har brug for.
Jeg har en kommentar til rådgivningen, der ikke er en klage – hvor kan jeg give den?
Vi er altid glade for feedback og input til vores arbejde. Derfor er du velkommen til at skrive din kommentar til rådgivningen via formularen, selvom det ikke er en klage.
Er jeg anonym, når jeg klager?
Hvis du sender din klage via klageformularen, er du helt anonym.
Hvordan behandles mine personoplysninger i forbindelse med en klage?
Når du sender en klage over en samtale på HØRT, læser vi den hurtigst muligt. Hvis du har bedt om at få et svar, får du det. Vi kan stadig ikke se dit telefonnummer eller mail. Bagefter sletter vi den klage, som du sendte. Hvis du vil vide mere om, hvordan vi passer på dine personoplysninger, så kan du læse mere her i vores privatlivspolitik.
Behandling af personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger i henhold til gældende lovgivning. Læs om HØRTs behandling af personoplysninger ved at klikke på linket helt nederst på siden.