Mobbet af venner

Kære fyr på 24 år.

Jeg hører dig fortælle om en situation, hvor du er i en tæt vennegruppe, men hvor du samtidig oplever, at du bliver gjort til genstand for jokes og kommentarer, som rammer dig personligt.

Det er især når der bliver lavet grin med din angst, dit valg om ikke at drikke alkohol, og når du bliver gjort til “ham der altid joker i spinaten”, at det begynder at føles ubehageligt og sårende. Samtidig forstår jeg, at du faktisk er glad for dine venner og gerne vil bevare relationen.

Det kan være svært at skelne mellem drilleri, der er gensidigt og sjovt, og drilleri, hvor man selv står tilbage med en følelse af at være den, det går ud over. Når det sker gentagne gange, og især når det handler om noget sårbart hos dig, kan det føles som en fast rolle i gruppen, og ikke bare enkelte jokes.

Jeg kan også forstå, at du faktisk har forsøgt at sige fra og forklare, at det føles ubehageligt og som mobning. Det er vigtigt at få øje på, at du allerede gør noget aktivt for at passe på dig selv i relationen.

Det fortæller noget om, at du kan mærke dine egne grænser og forsøger at tage dem alvorligt, selvom det er svært.

Det er virkelig en god og vigtig egenskab at besidde. Det er samtidig vigtigt at huske, at du ikke står alene med at skulle finde ud af det her. Mange kan genkende følelsen af at være i en vennegruppe, hvor rollerne bliver lidt fastlåste, og hvor det kan være svært at få ændret dynamikken alene.

Når dine venner svarer med “det er bare en joke” eller “vi lærer dig noget”, kan det opleves som om din oplevelse ikke bliver taget alvorligt. Jeg tror på, at du godt kan arbejde med den her situation, men måske ikke ved at forklare det igen og igen i selve øjeblikket.

Nogle gange handler det mere om tydelighed og konsekvens end om flere forklaringer. Måske du fx helt kort og roligt kan forsøge at sige noget lignede dette til dem: “Jeg vil ikke være med i jokes, der handler om min angst eller gør grin med mig personligt.” Og hvis det fortsætter, så trække dig lidt fra situationen.

Ikke som en straf, men som en måde at passe på dig selv. Stærke og gode relationer kan faktisk godt bære, at man siger fra, også når det i starten kan føles uvant eller lidt akavet.

Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at noget er ved at gå i stykker, men kan tværtimod være en måde at gøre relationen mere ligeværdig på. Måske det også kan være hjælpsomt at være opmærksom på, om der er øjeblikke i jeres relation, hvor det faktisk fungerer godt, og hvor du føler dig inkluderet og respekteret. De små “lys” kan sige noget om, hvor der er plads til at bygge videre og justere jeres måde at være sammen på.

Du skal være i venskaber, hvor du ikke skal tåle at blive gjort til grin for at være en del af fællesskabet. Og selv små skridt i retning af tydeligere grænser kan være med til at ændre, hvordan du bliver mødt.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til at få lidt mere klarhed over, hvordan du skal håndtere din situation med dine relationer og til at finde en vej, hvor du passer godt på dig selv.

Det kan godt tage lidt tid at ændre en dynamik i en vennegruppe, men små skridt kan gøre en stor forskel. Hvis du oplever, at det stadig er svært, eller hvis der dukker nye spørgsmål op undervejs, er du altid velkommen til at skrive til HØRT igen.

Vi vil gerne hjælpe dig med at finde vej i det, du står i. Jeg tror på, at du kan finde en måde at være i det på, som føles mere tryg og ligeværdig for dig, en måde hvor på du både kan være en del af fællesskabet og samtidig stå fast på dine egne grænser.

Kærlig hilsen HØRT