Kære du
Tak for dit brev til HØRT.
Du skriver, at du lige er fyldt hjemmefra, for ca. 2 måneder siden. Det er over 100 km fra din familie, og du føler dig virkelig ensom og alene i din nye by. Drømmen om at flytte hjemmefra som ung har fyldt meget for dig de seneste par år, og det er en kæmpe milepæl for dig at være nået så langt.
Du nævner også i dit brev at du før har haft selvmordstanker, at “de endda er kommet igen”. Det bliver jeg faktisk bekymret for og kommer med nogle råd omkring senere i brevet, men jeg vil starte med at sige at jeg tænker, at det giver virkelig god mening, at du har de følelser omkring det at flytte hjemmefra.
Når man har boet så mange år med sine forældre, så er det, som du skriver, et virkelig stort skridt at tage – at flytte helt for sig selv, så jeg forstår virkelig godt, at du har det på den måde lige nu. Det kan tage tid at vende sig til at være et nyt sted, men du skriver, at du har et arbejde, og at du starter på gym til sommer – og det kan måske hjælpe med at komme ind i lidt flere nye fællesskaber, hvor du kan møde andre på din alder.
Indtil du starter på gym, kan jeg ikke lade være med at tænke om der mon er noget du kan starte til? En aktivitet, hobby eller sport, som du er glad for – måske kunne det give mulighed for at møde nogen. Hvad tænker du mon om det?
Når du skriver, at du har svært ved at bo ude, så er det virkelig en stor omvæltning pludselig at skulle bo for sig selv – det tror jeg mange i din situation ville tænke. Så når du nævner, hvor presset du kan blive over at skulle ordne dit tøj eller tæmme opvasken, så lyder det som om, at der måske bare er rigtig meget på din tallerken lige nu. Og det må være svært, når du ikke rigtig føler, at du kan dele det med nogen som forstår det.
Du spørger til om det er normalt at have det som du har det nu, at du har en følelse af, at alting er meget sværere en forventet. JA, det er helt normalt – du har jo slet ikke været vandt til at skulle alle de ting selv, så det giver god mening, at du har det på den måde. Her på HØRT taler vi med mange unge som oplever det at flytte hjemmefra for første gang som et meget stor skridt i deres liv.
Jeg kan høre, at det er noget, der fylder meget for dig lige nu – og du er virkelig nervøs for om det bliver værre. Selvom det måske kan føles sådan, så skal du vide du ikke er alene. Det er meget ofte muligt at få hjælp af nogen, så måske den tanke kan give dig en smule ro for nu.
Måske har du mod på at ringe/chatte live med os og fortælle mere om, hvordan du har det. HØRT er jo anonymt, gratis og åbent døgnet rundt. Det kan være om små ting som måske at starte et sted – det kunne fx. være vasketøjet, og så tage næste skridt. Men det kan være, at du har brug for lidt hjælp til at komme i gang, så det hele ikke føles så uoverskueligt?
Når du skriver, at du ikke rigtig ved, hvem du skal tale med, så kan jeg ikke lade være med at tænke om du er bange for, om nogen måske vil dømme dig (dine forældre eller venner fx), hvis du fortæller, at du synes det er lidt svært?
Nogen gange kan det hjælpe at tænke over, at hvis nu en af dine venner eller veninder, rakte ud til dig og fortalte at det synes det var uoverskueligt at være flyttet hjemme og de følte sig ensomme og alene, hvad ville du så mon tænke om dem? Hvad ville du måske gøre?
Jeg tror at de fleste nok ville hjælpe vores venner hvis de rakte ud for støtte, og vi ville ikke synes mindre om dem af den grund. Tvært imod er det oftest sådan at vi faktisk komme tættere på, og lærer hinanden bedre at kende, når vi deler vores problemer. Jeg skriver dette fordi jeg tænker, at det er vigtigt at du ikke går med disse tanker og følelser alene.
Især fordi du også fortæller mig at du tidligere har haft selvmordstanker, som er dukket op igen.
Det allervigtigste er altså, at du ikke går med disse tanker alene, og mit råd til dig er at du skal tale med nogen som også ved noget professionelt om selvmordstanker.
Måske ved du det godt, men man kan faktisk, som ung imellem 18-24 år, få gratis psykologhjælp. Det gør man ved at først at tale med sin læge, som derefter henviser til en psykolog. Og i nogle kommuner har de også nogle gratis ungetilbud. Det kan du undersøge på din kommunes hjemmeside. Hvad tænker du mon om de forslag?
Du kan også kontakte Headspace? Dem linker til dem hernede – så du kan læse mere om dem, men det er også et tilbud, hvor du kan tale anonymt med en rådgiver.
Og så er du jo også altid meget velkommen til at ringe eller skrive herind til os på HØRT – måske bare for at få sat nogle ord på, hvad der er svært lige nu. Men en ting er sikkert – du er ikke alene, selvom det måske føles sådan lige nu. Der er folk, der gerne vil hjælpe dig.
Kære du, jeg håber mit brev kan hjælpe dig lidt på vej.
Jeg sender mange tanker herfra
HØRT
Tilbage til brevkassen
