Kære Du,
Mange tak for dit brev! Jeg er glad for, at du skriver til os.
I dit brev skriver du, at du er dumpet hf3, og at din skole nu mener, du skal finde en ny uddannelse i stedet for at gå på tømrerhold. Du skriver dog også, at du virkelig elsker at lave det til hverdag, og at du slet ikke vil stoppe. Netop den pointe synes jeg er virkelig vigtig, for det er nemlig supergodt at høre, at du har fundet noget, du er glad for, og det kan bringe dig langt i et studie, at du er glad for faget.
Når du fortæller, at din skole mener, du skal finde en ny uddannelse, bliver jeg nysgerrig på, om du mon har fortalt dem, hvor glad du er for det, du laver? Du skriver ikke noget om det i dit brev, men hvis du ikke har fortalt dem det, så håber jeg, du kunne have lyst til det. Hvad mon du tænker om det?
Jeg bliver også nysgerrig på, om du mon har talt med en studievejleder på din skole eller en anden, der kan være relevant i snakken om, at du vil fortsætte. Hvis du ikke har talt med en studievejleder eller en lærer på skolen, vil jeg råde dig til det. De kan nemlig hjælpe dig med at finde ud af, hvad der skal til, for at du kan blive på skolen.
Du spørger også, hvorfor der aldrig er nogen, som snakker om at dumpe et hovedforløb. Det er et rigtig godt spørgsmål, som faktisk kan være lidt svært at svare på. Jeg tænker dog, at det måske kan have noget at gøre med den præstationskultur, som ses på næsten alle uddannelser. Præstationskulturen kan nemlig føre til, at der er nogen, som føler skam over at dumpe.
Det er superærgerligt, at der ikke bliver talt højt om, at rigtig mange oplever ikke at klare sig så godt, som de gerne vil. For det kan give indtryk af, at alle har meget mere styr på studierne, end de i virkeligheden har. Og da det kan ske for alle, at man dumper et fag, er det bestemt ikke noget at skamme sig over. Faktisk vil de fleste opleve, at noget bliver vanskeligt, eller at der er noget, de ikke klarer så godt, uanset hvilket studie de er på.
Du slutter af med at skrive, at det da vel ikke er så pinligt at dumpe et hovedforløb. Du svarer faktisk allerede på dit eget spørgsmål, for du har nemlig fuldstændig ret – det er slet ikke pinligt at dumpe. Det er aldrig sjovt at dumpe, men der kan være så mange forskellige årsager til, at man gør det. Det vigtigste er bare, at man ikke mister håbet og troen på sig selv. Og at man rækker ud efter hjælp, som kan støtte en videre. Og det er netop det studievejlederne er til for – så jeg vil virkelig råde dig til at tale med studievejlederen på din skole.
Jeg håber meget, at du fortsat har mod på at klø på – lige meget om du fortsætter på tømreruddannelsen eller, om du ender med at gå en anden vej. Jeg tror i hvert fald på dig!
Jeg håber, mit brev her gav dig lidt afklaring på de tanker, du har delt med HØRT – og du er velkommen til at takke ja, til, at jeg skriver en opfølgning til dig om en uges tid.
Du er også altid velkommen til at kontakte os igen her på HØRT, og ellers vil jeg ønske dig alt det bedste – jeg krydser i hvert fald fingre for, at alt med din uddannelse går, som du ønsker det.
Kærlig hilsen
HØRT