Tilbage til brevkassenHej,
for et år siden droppede jeg ud af mit studie.
Jeg var deprimeret og havde selvmordstanker. Samtidig mistede jeg interessen for mit studie, jeg blev ofte hjemme og lektier og afleveringer føltes som et kæmpe byrde
Jeg stoppede også med at socialiserer med de andre og endte med at være helt alene. Så kort sagt føler jeg, at jeg har ødelagt det hele for mig selv.
Jeg havde kontakt med egen læge og psykolog men følte alligevel jeg stod alene med mine problemer, så jeg valgte at tage en beslutning der kunne fjerne en stor del af presset i mit liv.
Det lyder voldsomt nu, men dengang tænke jeg at hvis jeg ikke droppede ud, ville jeg ende med at tage mit eget liv da jeg ikke kunne holde det ud længere.
I lang tid var jeg glad for min beslutning men efter at have et par sabbatår er jeg nu begyndt at overveje igen hvad jeg så skal læse.
Jeg opdagede at jeg savner faktisk mit gamle studie. Jeg ved ikke om jeg bare er nostalgisk ligenu, for dengang følte jeg virkelig jeg var ved at drukne. Men jeg tænker at hvis jeg havde det mentalt bedre, så var jeg måske aldrig droppet ud?
Jeg har prøvet at overveje andre studier, men nu synes jeg virkelig mit gamle studie er fagligt interresant og jeg har for det seneste fundet mine gamle noter og eksamenssæt frem og jeg blev trist over hvor meget jeg har glemt, men samtidig ønskede jeg at genlære det hele igen og blive endnu klogere.
Problemet er, at det er et relativt småt studier hvor folk kender hinanden på tværs af årgange. Jeg synes det er pinligt at vende tilbage og jeg synes det er pinligt at skulle forklare venner og familie hvorfor jeg vil studere det jeg engang droppede ud af.
Eller hvad nu hvis jeg tager fejl og dropper ud for anden gang, det vil være endnu værre og pinligere. Samtidig har jeg det ofte med at romantiserer min fortid så jeg ved ikke engang om jeg stoler på mit eget hovede ligenu, men jeg ved heller ikke om jeg helt stoler på mig selv da jeg valgte at droppe ud, for jeg har vel ikke kunnet tænke klart når det var svært bare at holde sig selv i live.
Jeg tænker at starte på en hel anden uddannelse efter sommerferien, men jeg er bange for jeg har begået en kæmpe fejl og kommer til at fortryde det. At jeg ender i et erhverv som aldrig vil fange min interesse helt på samme måde.
Men igen ved jeg ikke ikke helt hvilke dele af mit hovede jeg burde lytte til.
