Tilbage til brevkassenKære hørt. Her de sidste par dage, har jeg været ked af det, og jeg føler at jeg har brug for at tale med nogen, så nu skriver jeg herind. Det skyldes at min mor har fortalt mig en rigtig trist historie om sin barndom, og jeg har haft svært ved at få den ud af hovedet og har haft meget medlidenhed. Hun fortalte, at da hun var fem år gammel, blev hun voldtaget af sin onkel. Hun fortsatte med at blive voldtaget og sexuelt misbrugt resten af sin barndom, dvs. hun blev voldtaget i ti år og det sluttede først da hun var 16. Årsagen til at hun aldrig sagde det til nogen, eller gjorde noget ved det, var fordi at hendes onkel havde truet med at gøre endnu mere forfærdelige ting, hvis hun sladrede. Så hun gik alene med det 🙁 Den historie skar i mit hjerte. Som en kniv der ødelagde hjertet og brød det op i milliarder af stykker. Stykker som blev spredt over hele universet og nu ligger som stjernerne på himlen. Umulige stykker at samle. Forestillingen om et lille barn der bliver voldtaget i så mange år, og bare går rundt med det helt alene, må være så ufattelig ensomt og skrækkeligt. Og det værste er, at det var et barn. Et lille fucking barn. Ord kan ikke beskrive hvor forkert det er. Jeg har haft ondt i maven over den historie, og jeg har faktisk også grædt over det. Og det sker stadig for nogen børn i verden, og det synes jeg er så grusomt😣 Jeg vidste jo egentlig godt at den slags ting skete i forvejen, men da jeg hørte min mors historie var det bare som det gjorde ekstra ondt. Stakkels mor. Ja, jeg ved ikke hvad jeg egentlig skal sige. Jeg ved godt det er min mors fortid, og at hun egentlig har det bedre i dag, men alligevel sårede den historie mig bare, og jeg blev rigtig ked af det. Jeg ville ønske jeg kunne redde alle børn i verden💔 Ej jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Jeg føler jeg gerne vil sige mere, men der er ikke mere at sige, andet end at mit hjerte er knust. Stakkels stakkels børn😣💔
Brev
💔
Svar fra HØRT
Kære unge kvinde på 20 år,
Mange tak for dit fine brev – du beskriver virkelig godt hvordan du har det lige nu.
Den reaktion du oplever er fuldstændig naturlig. Du har fået at vide, at en du elsker højt har været udsat for noget fuldstændig utilgiveligt. Det hele bliver pludselig meget mere nærværende, når det ikke længere er ukendte personer det handler om. Din reaktion viser at du er en meget empatisk person, der har en stor retfærdighedssans og tænker meget på andre mennesker.
Det første jeg vil sige til dig er, at du ikke skal gå med det her alene. Derfor er det også virkelig godt at du har skrevet til HØRT. Men måske kunne det også være en god ide, at få snakket noget mere om det. Jeg ved ikke om du kender Headspace (jeg har tilladt mig at indsætte et link), men hvis du ikke gør, så er det et sted hvor du kan få råd og vejledning (anonymt hvis du ønsker det). Du kan endda få et forløb, hvis du har behov for at tale med en rådgiver flere gange. Du er naturligvis også altid velkommen til at ringe eller skrive til HØRT. Vi sidder altid klar ved telefonen.
Det næste jeg vil sige til dig er, at det er en stor tillidserklæring din mor har vist dig, ved at dele de her ting med dig. Men du er hendes datter og du skal ikke bære din mors traume. Du skriver at din mor heldigvis har det godt i dag. Det synes jeg du skal forsøge at fokusere på. Men du kan jo godt være lidt nysgerrig på om hun mon har fået hjælp. Det er aldrig for sent at få hjælp til at bearbejde de ting man har oplevet eller er blevet udsat for.
Du virker også som om hele din mors historie har fået dig til at få øjnene op for de modbydelige ting der sker mod børn. Det er jo desværre ikke muligt for dig at redde alle børn i verden. Selv om den tanke er virkelig god. Men når du på et tidspunkt har fået bearbejdet det her og fået det lidt mere på afstand. Så kan du jo overveje, hvis du altså har overskud til det, at melde dig som frivillig hos eksempelvis Red Barnet. Så har du mulighed for at gøre noget.
Til slut vil jeg skrive til dig, at det er vigtigt at tage lidt fri fra tankerne. Det er fuldstændig okay for dig at have det sjovt og hyggeligt, selvom verden er som den er. Så sørg også for at lave noget der gør DIG glad.
Jeg håber at det at du har fået skrevet tingene ned, måske faktisk har gjort at du har fået det hele lidt på afstand. Jeg håber også at mit svar har kunnet give dig lidt mere ro og måske også nogle andre handlemuligheder end du selv lige var kommet på.
kærlig hilsen HØRT
Din mening
Din besvarelse er 100% anonym
