Kære pige,
Åh hvor gør dit brev dog stort indtryk på mig, og hvor er jeg glad for, at du skriver. Det lyder virkelig til, at du har været igennem en masse ting i dit liv, som påvirker dig, og jeg håber, jeg kan give dig nogle råd, du kan bruge.
At have medlidenhed med sig selv
Det er nogle ting, som jeg rigtig godt kunne tænke mig at tage fat i som det første. Det handler om, at du fortæller, at du skriver af ren selvmedlidenhed. Du skriver også senere, at der findes mennesker, der har det dårligere end dig, og at du derfor får lyst til at slå dig selv i hovedet, når du selv får det dårligt, fordi du ikke føler, at du har ret til at klage. Desuden undskylder du for din første del af brevet og skriver, at du faktisk ikke helt ved, hvor du vil hen med det. Når du skriver de her ting, tænker jeg først og fremmest på, om den del af brevet, du undskylder for, mon i virkeligheden er et udtryk for, at du faktisk har gået med en stor byrde i form af alle de her tanker og følelser, som du beskriver. Og at du måske ikke har haft mulighed for rigtigt at komme ud med dem før nu. For mig kunne det i hvert fald godt lyde som om, at du virkelig har haft brug for at sige de her ting højt til nogen. Er det mon rigtigt forstået? Det er i hvert fald vigtigt for mig at understrege, at du bestemt ikke skal undskylde. Jeg er kun vildt glad for, at du har haft lyst til og mod på at dele de her svære ting med mig. Det synes jeg kun er mega sejt.
Jeg tænker desuden, at du bestemt har ret til at have medlidenhed med dig selv. Du har ret til klage over de ting, der er svære. Og du har ret til at have det dårligt over det. Det skriver jeg, da det er rigtig vigtigt for mig at understrege, at man ikke kan sammenligne sin egen situation med andres på den måde. Alle kan nemlig reagere forskelligt – og hvad der for én person kan være hårdt, er ikke nødvendigvis hårdt for en anden. I virkeligheden synes jeg nærmere, at det, du kalder selvmedlidenhed, i virkeligheden kan ses som en form for selvomsorg. Du giver nemlig dig selv ret til at være i de svære følelser og anerkende, at du faktisk har oplevet nogle ting, der har været enormt svære for dig – og jeg vil netop mene, at anerkendelse er en form for omsorg. Hvad mon du tænker om det?
At tale højt om det svære
I dit brev til mig beskriver du, at dit liv er kaotisk. Du fortæller, hvordan du som barn blev udsat for vold af dine forældre, som nu er skilt. Du skriver også, at du nu bor hos din mor, og at den fysiske vold er stoppet, men at hun desværre har fundet andre måder at trigge dig på. Det fungerer ikke for dig at bo hos hende, og du kan mærke, at det skader dit mentale helbred. Det kan jeg rigtig godt forstå, for det kan være vildt hårdt at blive trigget det sted, man egentligt burde føle sig mest tryg. Du forklarer også, hvordan du føler dig fanget og uden ro, og at du føler dig som den lille pige, der var rædselsslagen for sine forældre. Det giver også rigtig god mening, at du føler sådan, for ens mor er jo en af de personer, man typisk søger tryghed hos – og hvis man oplever ikke at få den tryghed, man har brug for, så kan man føle sig bange og urolig. Er det mon noget, du kan relatere til?
Jeg kunne i hvert fald rigtig godt tænke mig at høre, om du mon nogensinde har fået talt med nogen om de ting, jeg gengiver her? Har du mon nogensinde talt med en veninde, et andet familiemedlem eller en helt tredje om den vold, dine forældre udsatte dig for og det svigt, du oplevede? Hvis ikke, så håber jeg, at du har mod på at dele det med en person, der står dig nær. Det er nemlig så vigtigt, at man får talt med nogen om de tanker og følelser, som er svære, så man ikke går med dem alene.
Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at henvise dig til andre, som kan være gode at tale med, og som har erfaring med unge, der har været udsat for vold. En af disse er Bryd Tavsheden, som tilbyder flere forskellige muligheder for hjælp. Jeg vil især fremhæve deres samtaleforløb, hvis du kunne have mod på det, da du derigennem kan få din helt egen rådgiver, som du kan tale gratis og fortroligt med. Lev uden Vold er endnu et eksempel på et sted, hvor du kan få hjælp af dygtige rådgivere med erfaring på området. Jeg håber virkelig, at du kunne have lyst til at tale med nogen om det, du har været igennem. Mange oplever nemlig, at det kan være en kæmpe lettelse at få talt højt om. Mon du kunne have mod på det?
Hjælp til seksuelle overgreb
Jeg hæfter mig også ved, at du fortæller, at du som barn blev udsat for et seksuelt overgreb af en mand, du kendte. Seksuelle overgreb er virkelig noget, der kan give ar på sjælen, og som kan påvirke en på flere forskellige måder – både imens det sker, kort tid efter, det er sket, og lang tid efter, det er sket. Du fortæller ikke, hvor meget det påvirker dig den dag i dag, men jeg kunne alligevel godt tænke mig at fortælle dig om et af de tilbud for hjælp, der findes, hvis du enten har eller får brug for det. Det håber jeg er okay.
CSM er et tilbud til unge og voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Her er det muligt at chatte med en rådgiver helt gratis og anonymt. Jeg vil desuden sætte en henvisning ind til denne side: Center for seksuelle overgreb. Her kan du nemlig læse mere om reaktioner, som man kan opleve under og efter et overgreb. Nogle gange kan det nemlig være rart at vide, at de ting, man eventuelt selv oplever, også opleves af andre, og at man derfor ikke er alene med sine tanker og følelser.
Der er altid hjælp at hente
Du skriver også, at du ikke ved, hvad du skal gøre med dit liv, fordi alt føles ligegyldigt. Du fortæller, at du faktisk har tænkt på at tage dit eget liv, men at du ikke føler dig ikke modig nok. Jeg kan godt forstå, at du kan føle, at det hele er enormt overvældende, men der er heldigvis altid hjælp at hente – og at du har skrevet ind til os er allerede første skridt på vejen. Det er så sejt gået! Du skriver faktisk også, at du ikke gider være et offer for dine omstændigheder, og det synes jeg er en mega stærk tanke at have. Det siger noget om, at du har rigtig meget gåpåmod, og det er mega beundringsværdigt. Jeg tænker dog, at de tanker, du har om at tage dit eget liv, er noget, der kan tage rigtig meget energi. Derfor håber jeg, at det også er noget, du kunne have lyst til at tale højt om med nogen. Måske med en person, der står dig nær? Det kunne også være din egen læge, hvis du ikke har lyst til at tale med en, der kender dig personligt. En anden fordel ved at tale med din læge er, at vedkommende muligvis vil kunne give dig en henvisning til en psykolog, du kan tale med. Når man er mellem 18 og 25 år er det nemlig muligt at få 12 gratis psykologsamtaler, hvis lægen vurderer, at man har enten mild-moderat angst eller depression. Desuden kan man få tilskud til psykolog på baggrund af en række andre faktorer, fx hvis man har været udsat for et seksuelt overgreb. Måske ved du det allerede, men jeg får alligevel lige lyst til at fortælle, at hvis hvis dine tanker om at tage dit eget liv skulle tage til, for så håber jeg nemlig, at du i stedet for at handle på dem kontakter Psykiatrisk Akutmodtagelse.
Du er stærk!
Du fortæller også, at du synes, at livet er uretfærdigt, og at du ikke kan lade være med at undre dig over, hvordan dit liv mon havde set ud, hvis en voksen havde taget dig alvorligt som barn. Det forstår jeg rigtig godt, og det er nogle helt okay tanker at have. Det giver nemlig rigtig god mening, at du føler, at livet er uretfærdigt, når du har været igennem alle de ting, du har. Derfor er jeg også særligt imponeret over, hvor stærk du er, og du på trods af de ting, du har været igennem, skriver så flot et brev, hvor du fortæller, at du faktisk har lyst til at kæmpe videre. Det er vildt modigt og sejt! Det er simpelthen så flot, at du er i gang med uddannelse, og at du har skrevet dig op til forskellige boligorganisationer. Selvom du fortæller, at der er flere dage, hvor du synes, livet virker håbløst, så giver du stadig ikke op. Det fortæller virkelig meget om, at du har en rigtig stærk mentalitet – og jeg tror virkelig på, at det hele nok skal gå i sidst ende.
Dine handlinger ift. uddannelse og boligsøgning fortæller mig også, at du er på vej til at tage næste skridt. Det virker som gode og fornuftlige skridt. For mange unge er det dog også en stort skridt at flytte hjemmefra og særligt, hvis der ikke er så meget hjælp at hente fra forældrene. Derfor vil jeg fortælle dig, at der er flere muligheder for at få hjælp til denne proces. Her på HØRT kan du se en række tilbud, der alle hjælper til med at flytte hjemmefra, måske er det relevant for dig? https://hort.dk/andre-der-hjaelper/?henv_s=&henv_cat=flytte-hjemmefra
Jeg håber, at mit brev her har givet dig nogle råd til, hvad du kan gøre herfra. Der er nemlig flere forskellige steder at hente hjælp, og selvom det måske kan virke overvældende og svært, så tror jeg på dig. Du har allerede taget første skridt ved at skrive til os, og jeg håber, du kan finde modet frem til at fortsætte samme vej. Hvis der er noget i mit svar, du ønsker at få uddybet, eller hvis du har noget helt andet på hjertet, så er du altid velkommen til at kontakte os igen. Du er desuden også velkommen til at bede om en opfølgning fra mig, hvis du gerne vil have, jeg tjekker op på dig igen om en uges tid. Ellers vil jeg virkelig ønske dig alt det bedste. Jeg håber, at du tror lige så meget på dig selv, som jeg gør.
Kærlig hilsen
HØRT
Tilbage til brevkassen
