Kære pige på 17 år,
Mange tak for dit brev. Og tak for at dele det med mig – jeg ved at det kan være et svært emne at tale om.
Du beskriver, hvordan du i flere år har haft et forvirrende forhold til mad, hvor du i lange perioder har kastet op på daglig basis. Du er nu i en ny periode, hvor tankerne tager over og du igen kaster op på daglig basis. Du VIL have det bedre, men føler at du sidder fast. Du har et ønske om at tale med en psykolog, men har ikke fået taget kontakt til en endnu. Du skriver, at du ikke ved hvordan du tager næste skridt.
Jeg vil starte med at skrive, at du jo netop med dette brev har taget næste skridt. Du har taget kontakt til HØRT for at få hjælp. Det er jo præcis at gøre noget. Du er nu i gang med at forsøge at finde de værktøjer, der gør at du forhåbentlig kan få det bedre og dermed et bedre forhold til mad. Det viser mig, at du faktisk handler på dit ønske om at du VIL have det bedre. Godt gået!
Jeg lægger som noget af det første ting mærke til, at du skriver, at du har talt med dine forældre om hvordan du har det. Det betyder rigtig meget, at du ikke går med det alene. Har du mon også delt det med andre?. Måske nogle af dine veninder. Måske er der også nogle af dem, der har oplevet at have et forvirrende forhold til mad – og som måske er sluppet ud af det. Du skal vide, at der er rigtig mange (især unge) mennesker, der kæmper med deres forhold til mad. Så du er bestemt ikke alene med at have det sådan.
Der er heldigvis hjælp at hente. Der findes steder hvor man kan få gratis hjælp (jeg tillader mig at vedhæfte et link til dette brev) enten ved telefonsamtaler, chat, sms, brevkasse eller endda en personlig samtale. Der er også den mulighed, som du jo selv har tænkt på, at finde en psykolog, som du kan snakke med. Her kan din læge evt hjælpe dig med at finde den rette eller du kan selv søge efter en der har speciale i netop det du vil have hjælp til.
Det er meget normalt, når man er i en situation som din, at føle at man sidder fast. Og føle at man ikke får gjort det der skal til, for at man kan få det bedre. Du har det jo ikke særlig godt, og har derfor ikke så meget overskud. Så jeg tror, at de fleste vil kunne nikke genkendende til, at det kan være svært at netop få lavet en aftale med nogle om konkret hjælp. Ville det være en mulighed for dig, at få hjælp fra dine forældre – enten til at se på det link jeg har sendt dig eller til at booke en tid til lægen eller finde en psykolog. Det er faktisk helt okay at bede om hjælp til den slags, selv om du er 17 år. Kunne du mon have mod på det? Jeg kan se I dit brev, at du har en god forståelse for, hvad der sker for dig og du beskriver det tydeligt her i brevet. Måske kan det være en hjælp for dig, at vise brevet her til dine forældre, hvis du oplever, at det bliver svært at bede dem om hjælp til at tage kontakt til enten foreningen spiseforstyrrelse og selvskade eller en psykolog. Hvad tænker du mon det?
Hvis du har brug for det, så vil jeg meget gerne vende tilbage med en opfølgningssamtale om en uges tid.
Kærlig hilsen HØRT
Tilbage til brevkassen
