er startet på uddannelse og føler mit mentale er faldet meget ned, jeg står op kl 5 hver morgen og det meget hårdt og er bange for det voksne liv jeg er 16 år
føler det eneste som hjælper er at køre på min knallert
Brev
er startet på uddannelse og føler mit mentale er faldet meget ned, jeg står op kl 5 hver morgen og det meget hårdt og er bange for det voksne liv jeg er 16 år
føler det eneste som hjælper er at køre på min knallert
Kære 16- årige dreng
Mange tak for dit brev og den tillid du viser mig ved at skrive til mig og betro dig til mig. Det fortæller mig, at du er en modig dreng, for det kræver mod at åbne op om det, der er svært og bede om hjælp.
Du skriver, at du er startet på uddannelse og at du står op kl. 05 hver morgen. Det synes jeg er virkelig sejt! Du kan være stolt af dig selv.
Du skriver også, at det er mega hårdt for dig at stå op kl 5. Du skriver, at du føler dit mentale er faldet meget ned og at du er bange for det voksne liv.
Det forstår jeg godt, du bliver! Det kan også føles voldsomt at slippe den trygge barndom, folkeskolen, lærere og venner som man har kendt i rigtig mange år og er tryg ved og begynde på en ungdomsuddannelse, hvor alt er nyt og måske lidt skræmmende. Måske kan man også tænke, at alle omkring en forventer, at man er meget selvstændig og “næsten” voksen.
Du skriver også, at du føler, det eneste som hjælper, er at køre på knallert. Det fortæller mig, at du er en dreng, der handler på det, der er svært og prøver at finde løsninger på det. Det er helt rigtigt at gøre, det skal du blive ved med.
Det er helt almindeligt at være utryg/bange for det ukendte som venter
Jeg kan læse, at du er starter på en uddannelse og at du står op kl 5 hver morgen og det føles mega hårdt. Jeg kan også læse, at du føler, at dit mentale er faldet meget og at du er bange for voksen liv.
Jeg får lyst til sige, at det er helt almindeligt at føle sig presset og overvældet, når man, som du nu gør, står overfor forandringer som at starte på en uddannelse. Det kan føles som om ansvarerne og det voksne liv rammer lige pludselig. Og det kan være enormt svært at håndtere alene, især når man er 16 år, som du er.
Jeg bliver lidt nysgerrig på hvordan din hverdag ellers ser ud. Er du mon i skole til dagligt eller måske i lære? Og hvordan har du det der? Er der nogle, du har tillid til og kan snakke om det her med? Eller måske har du delt det med dine forældre?
En god hverdag
Du står op hver dage kl. 5 om morgenen. Jeg kommer til at tænke på, hvordan du mon sover og om du får sovet nok? Hvis man ikke får sin nødvendige nattesøvn, kan det nemlig være en stor belastning og kan gøre, at man føler sig mentalt træt. Det kan lyde banalt, og måske noget, dine forældre har sagt. Grunden til at jeg alligevel nævner det, er, at jeg snakker med mange unge, som fortæller, at det er svært at komme i seng og for nogle, kan det også være svært at falde i søvn. Er det mon også sådan for dig?
At du skal tidligt op og dermed også tidligt i seng, har det mon noget at gøre med, at du frygter for voksenlivet? Måske er det en stor omvæltning fra da du gik i folkeskole? Det tager tid at vænne sig til nye rutiner og jeg kan godt forstå, hvis det er hårdt at skulle ændre nogle timer på din døgnrytme.
Jeg fornemmer lidt, at du måske føler dig presset i din hverdag. Du skal vide, at det er helt almindeligt, at unge mennesker opleve pres angst over at skulle leve op til kravene i en travl hverdag og i voksenlivet. Du er altså ikke alene om at have det sådan.
Jeg bliver lidt nysgerrig på hvordan din hverdag ellers ser ud? Du nævner din knallert som noget, der hjælper. Jeg får en følelse af, at det måske giver dig en følelse af frihed og lidt ro. Kører du mon sammen med nogle? Og laver I mon også andre ting?
I en god hverdag, skal der gerne være noget, der også giver energi. Du skriver, at dit mentale er faldet meget ned. Jeg tænker på, om du ved, hvad der kan trække det lidt op igen? Måske gjorde du noget tidligere, som gav dig energi? Eller måske har du lyst til noget andet? Det kan være noget sammen med venner eller det kan være alene. Jeg fornemmer, at du ved, at der skal noget mere til end knallertkørsel før du får dit mentale overskud tilbage og slipper af med bekymringer om fremtiden og voksenlivet. Hvad tænker du om det?
Hvem kan hjælpe?
Jeg skrev tidligere, om det kunne være en mulighed at snakke med nogle, du har tillid. Det kan være en ven eller en voksen. Jeg kom til at tænke på om Headspace måske kunne være en idé? Har du mon hørt om det?
Headspace er et samtaletilbud til unge som dig, hvor de helt anonymt og gratis kan tale om det ting, der er svære. Headspace har mange centre i hele landet hvor unge kan møde op i centrets åbningstid og få en snak. Headspace kan også kontaktes via sms eller telefon. Jeg vedhæfter lige et link til Headspace, hvor du kan læse mere om tilbuddet og måske finde et i nærheden af dig.
Jeg håber, at nogle at mine spørgsmål og ideer kan give dig lidt hjælp til at finde en god vej videre frem. Du er velkommen til at tale mere med mig her eller skrive til os på hørt.dk eller ringe på 116 111.
Kærlig hilsen HØRT
Din besvarelse er 100% anonym