Hej, jeg er en 19 årig pige der går på HHX som har en kæreste, der blev student sidste år fra en anden skole i en anden by. Cirka anden gang vi mødtes sagde han til mig på en klub, at han havde været sammen med 10 inkl. mig og jeg siger, at jeg har været sammen med 8. Dette havde jeg intet problem med på daværende tidspunkt, og tænkte faktisk ikke over det. På en eller anden måde var jeg faktisk glad for, at han havde lidt erfaring i sengen. Samme aften han fortæller mig dette tager jeg hjem til ham og sover. Dagen efter siger han så til mig, at han faktisk kun har været sammen med en, ergo kun været sammen med mig. Her bliver jeg lidt forvirret og svarer ikke rigtig. De næste mange gange vi ses, joker han og snakker om, at jeg har taget hans mødom, hvor jeg så får spurgt ham om det faktisk er sandt, hvor han svare ja. 4 måneder inde i vores forhold spørger han mig om kærester, hvor en uge efter siger han til mig, at han havde været sammen med 10 og løj om det andet. Han ved ikke hvorfor, en joke som gik for vildt sagde han. Her følte jeg mig knust, min tillid brudt og holdt for nar. Han har nemlig altid jokede med, at jeg har været sammen med mange, men i virkeligheden har han været sammen med flere. Dobbeltmoralsk. Det med min tillid var brudt tog rigtig hårdt på mig. Følte jeg ikke kunne stole på ham i fremtiden men også ift. alt andet han har haft sagt. Føler han har ladet mig leve på en løgn. Føler også det var taktisk, at han sagde det til mig efter vi blev kærester, som om jeg ikke så nemt bare kunne trække mig. Har haft en ex som var sammen med mange inden vi blev kærester, var aldrig rigtig jaloux ift andre piger, men det er jeg blevet nu. Føler det eneste jeg tænker på efter, at han sagde sandheden, er hvad han har lavet før mig og kan ikke få det ud af hovedet. Ved det ikke rager mig, hvad han lavede før mig, men tanken sidder stadig fast. Siden har jeg ikke rigtig kunne falde i søvn alene. Har rigtig mange tankemylder, og er nødt til at se YouTube meditation for at få tankerne til at tie stille. Det er nu 1 måned siden han sagde sandheden og vi er stadig kærester, ser hinanden tit og har det godt. Bortset fra de tanker jeg går med, som gør, at jeg ikke kan sove når jeg er alene. Har ikke sagt noget til nogen. Er det mig der skal komme over det og det bare tager lidt tid, eller noget andet hjælp?