Stresset og træt.

Hej. Igen.
Jeg har ikke skrevet et brev i et stykke tid nu. Men jeg føler der er meget jeg har brug for at skrive ned. Over de sidste par måneder har jeg følt mig nede og træt, både fysisk og mentalt. Her for nylig blev jeg sendt ud på en ny byggesag i en by tæt på København, hvor vi skal renovere et plejehjem. Den sidste sag jeg var ude på var i centrum af København. Der har vi lavet en Netto, og vi skal lave kontor og lejligheder. Jeg var derude i et år fra januar 2025 til januar 2026. I august begyndte der at komme meget stress på byggesagen, fordi vi skal være færdige inden tidsplanen, og vi er håbløst bagud. Jeg føler selv at jeg har fået meget stress, og at det har givet mig en form for angst. Jeg bliver trigget af høje lyde, jeg føler at jeg ikke kan trække vejret og af mit hoved enten bliver lettere eller presset ind ad. Den 4. februar da jeg kørte hjem fra byggesagen. Der blev jeg ramt meget hårdt af de følelser. I 40 minutter havde jeg det som om jeg var ved at besvime, som om alt blodet i mine arme blev suget væk, jeg følte af mine fingre blive prikket til. Jeg overvejede, om jeg skulle køre ind til siden flere gange, men jeg gjorde det ikke. Selv når jeg kom hjem tog det omkring 10 minutter før det gik væk. Og den næste dag skete det igen, dog ikke lige så hårdt.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at få det væk. Jeg synes at jeg har prøvet alt, men intet hjælper. Jeg er begyndt at tage til en psykolog, men meget af det hun anbefaler er noget jeg selv har lært og prøvet.

Jeg føler, at jeg ikke har været helt ærlig med min psykolog. Jeg siger altid jeg har det fint, og det gør jeg for alle. Men det er jeg ikke. Hver gang hun spørger, hver gang jeg er på hendes kontor så føler jeg at jeg har det fint. Men der er nogle ting jeg holder mig selv tilbage fra at sige til hende. Så nu skriver jeg dem. For to måneder siden forsøgte jeg selvmord, men fortrød undervejs. Jeg overvejede også selvmord engang i folkeskolen, imens mine klassekammerater spillede fodbold. Jeg følte mig ude fordi jeg ikke gad at spille.

Jeg er begyndt at hade mit arbejde. Da jeg startede som elektriker lærling i 2023, blev jeg sendt ud på en skole. Og det var perfekt. Gode kolleger, gode planlægningen og jeg følte ikke at jeg blev stresset eller træt. Men nu? Alle de sager vi har er bagud, der er stress på og alle er ligeglade. Ude på byggesagen er vi bagud, vores formand er ligeglad, der hænger gamle kabler rundt over det hele og ingen ved om de skal bruges eller hvad de går til. Der er blevet lavet for meget sjusk arbejder, alt er kastet op og vi har ikke tid til at rette det. Byggesagen er også dårligt planlagt. Så har en eller anden arkitekt smidt seks lamper ind i et lille rum på en byggetegning, hvor der kun kan være to. Det kan godt være, at jeg overdriver lidt når det kommer til den byggesag. Det har jeg fået efter min tid på byggesagen i centrum af København, jeg tror en arkitekt har planlagt den imens han var fuld, vi fandt konstant problemer med de tegninger vi fik.

Svar fra HØRT

Kære unge mand på 19 år,

Mange tak for dit meget ærlige brev. Du har beskrevet virkeligt godt hvordan du har det lige nu – det er ret godt gået af en der plejer at sige “jeg har det fint”.

Du beskriver rigtig godt hvordan du oplever dine arbejdsforhold. Hvordan du ikke føler at I når i mål med de ting i skal, hvordan deadlines ikke bliver overholdt og at der er ting der ikke bliver lavet korrekt. Det hele påvirker dig, du oplever symptomer på både stress og angst. Du fortæller ydermere at du også har og har haft selvmordstanker. Jeg håber at jeg har forstået det korrekt.

Det første jeg vil sige til dig er, jeg kan godt forstå at det er svært for dig at være i. Det lyder som benhårde arbejdsvilkår. Du virker som en der har et meget højt både etisk og moralsk niveau. Det er jo også derfor at du har det som du har det. Du kan ikke stå inde for det der sker. Det er jo en virkelig god ting, gerne at ville gøre tingene ordentligt, hvis man vel at mærket er et sted hvor man kan udleve det. Der hvor du er nu, virker det mere som en hæmsko for dig, da du hele tiden skal gå på kompromis med dig selv. Du skal tage de signaler, din krop sender dig alvorlige. En måde at gøre det på, kunne være at kontakte din læge og bede om en sygemelding. Med de ting du fortæller, så er jeg overbevist om at det ikke bliver svært. Så kan du få en pause fra jobbet og forhåbentlig få lov at mærke efter hvordan du gerne vil arbejde i fremtiden

Du skriver også, at du både nu og tidligere har haft tanker og planer om selvmord. Det er noget der skal tages meget alvorligt. Hvis du skulle opleve, at de tanker kommer tilbage til dig, så vil jeg anbefale dig at række ud efter hjælp med det samme. Det kan evt være på psykiatrisk akutmodtagelse (det lyder mere voldsomt end det er, men der er de vant til at tale med mennesker der er i akutte problemer – jeg har tilladt mig at vedhæfte et link til dem) eller du kan kontakte HØRT på telefonen eller chatten. Her kan du tale direkte med en rådgiver. Det er faktisk muligt at få fat i os døgnet rundt. Så benyt dig endeligt af det, jo flere gange man snakker om tingene, jo nemmere bliver det. Under alle omstændigheder er det vigtigt at få snakket med nogen om hvordan du har det.

Du beskriver at du er blevet meget følsom over for høje lyde og at du har haft flere episoder, hvor du har oplevet at din krop føltes meget anderledes end den plejer. Det er symptomer, som skal tages alvorligt. Du fortæller også, at du er begyndt hos en psykolog, men at du ikke fortæller hende alt det der fylder i dig. Du siger mest “jeg har det fint”. Din psykolog ved nok godt at det hele ikke er fint, for ellers ville du jo ikke have kontaktet hende. Jeg tænker på om du mon har mod på at vise hende dette brev? For det fortæller jo meget præcist hvordan du har det, og hvordan du oplever det hele. Det kan nogle gange være nemmere at skrive ting ned end at skulle sige dem højt, som du også selv er inde på.

Jeg vil slutte af med at fortælle dig, at du kan være stolt af dig selv over, at du skriver til HØRT. Det er ikke nemt at række ud. Nogle gange kan det føles nemmeste bare at synke ned i mørket. Men du tager dig selv alvorligt og vil gerne have hjælp. Jeg håber meget på, at du har kunne bruge mit svar på den ene eller anden måde, så du kan få den hjælp du har ret til og brug for.

Kærlig hilsen HØRT