Kære du
Tak for dit brev – og tak fordi, du skriver så ærligt. Det du beskriver er hverken forkert, svagt eller mærkeligt, det er tungt, og det giver virkelig god mening, at du er træt.
At have skoliose og være meget tynd, er ikke bare noget man lige ignorerer. Det betyder, at du mærker din krop hele tiden, både fysisk, men også visuelt. Når tøjet så ikke sidder som det ‘burde’, er det ikke dig, der er forkert. Det er tøjet. Mode er lavet ude fra meget snævre idealer, og det passer faktisk kun til meget få kroppe, selvom det kan føles som om, at alle andre glider ubesværet ned i det eller fylder det ud på den der “helt rigtige måde”. At føle sig ufærdig eller barnlig, fordi kroppen ikke ligner venindernes, er en virkelig almindelig tanke. Som mennesker vil vi bare enormt gerne passe ind og føle os ligesom “alle andre”. Og når jeg skriver med “-tegn, så er det fordi at alle (ja, jeg vil påstå alle) har en eller flere usikkerheder ved dem selv, de har det svært med. Har du tænkt over hvilken slags tøj, du føler dig allermest tilpas i? Det kan stadig være noget af det, som er fedt at gå med lige nu, fx flare jeans. Men måske det kan gøre en forskel for dig om taljen er høj, mellem eller lav? Blot en tanke.
Krop, bryster og jokes
Bryster, former og kvindelighed kommer i ekstremt mange versioner. At være voksen handler ikke om kurver. Det handler om erfaring, følelser, refleksion – og bare det brev, du har skrevet, vidner om en enorm modenhed. Jeg bliver lidt nysgerrig på, hvem det er der joker med dine bryster. Er det dine tætte veninder eller mere bekendte? Langt de fleste griner med på bemærkninger om egne usikkerheder, selvom det på ingen måde føles sjovt. Det er en almindelig forsvarsmekanisme. Men med din modenhed har jeg lyst til at udfordre det lidt. Har du prøvet at tænke over, om du kunne reagere på en anden måde næste gang? En måde hvor du både passer dig på dig selv og markerer en grænse, men uden at skubbe dine venner væk? Det kunne fx være at sige noget som: “Hey, jeg øver mig faktisk i at være glad for mine bryster som de er lige nu, og det hjælper de her jokes ikke på. Så kan vi ikke aftale, at vi finder noget andet at joke om?” Du skal naturligvis bruges dine egne ord. Men nogen gange er det sådan en “aha”-oplevelse der skal til for at andre faktisk finder ud af, hvad deres ord har af betydning. Giver det mening?
Bange tanker og overtænkning
Det du beskriver lyder som en krop, der er i konstant alarmberedskab. Rysten, koldsved, kvalme, hjertebanken, overtænkning, sygdomsbekymringer, dødstanker, katastrofetanker også uden grund. Det er ikke fordi du er dramatisk, det er fordi, at dit nervesystem er presset. Du behøver på ingen måde have en officiel angstdiagnose for at have det sådan. Mange unge (og voksne) går rundt med angstlignende symptomer i årevis.
De tanker, der kommer om sygdom, om at vælge forkert, om at miste dem, du elsker – det er ikke et tegn på, at der vil ske noget slemt. Det er et tegn på, at du holder meget af livet og er bange for at miste det. Ironisk nok, så er ofte de mest følsomme og tænkende mennesker, der rammes hårdest af overtækning. Og lige præcis overtænkning eller tendens til at være lidt ængstelig påvirker også nervesystemet. Så de ting hænger helt tæt sammen, og det er så godt, at du er opmærksom på det og kan mærke din krop så godt, som du kan.
Du er ikke forkert, din krop er ikke defekt og dit hoved er ikke ødelagt. Du er et menneske, der reagerer stærkt og kropsligt på verden og på de indtryk, du får udefra og fra egne tanker. Og sådanne mennesker er virkelig vigtige! For hvis man har stærke sensitive egenskaber, som du beskriver her, er man ofte også enormt omsorgsfuld, betænksom og analyserende. Alt sammen store styrker. Men i perioder kan det overtage for meget, og der kan det være hjælpsomt at få støtte til at genskabe forbindelse mellem krop og sind. For på den måde at få ro på tankerne, så der er plads til de konstruktive, men at fx katastrofetanker, eller alt for store fremtidstanker får fat. At træne at tænke mere i nu og her og at pleje dig selv og dit selvværd.
At tale om det hjælper både nu og i fremtiden
Jeg tror uden tvivl, at det vil være en stor hjælp for dig, hvis du kan få lidt perspektiv på og evt. et par samtaler med en professionel. Det gavner næsten alle, og masser af unge får gavn af lidt redskaber til at lære sig selv og sin krop at kende på den måde også.
Kunne du have mulighed for at tale med nogen tæt på dig om de her ting, du beskriver? En forælder eller en anden voksen du stoler på? Det kan også være en tæt veninde til en start? Måske din læge også – her kan I have en snak om de ting du oplever i kroppen med angstsymptomerne, men også det du beskriver ift. skoliosen og tanker om dit udseende. Det er ikke at gøre et stort nummer ud af ingenting. Det er at tage sig selv alvorligt og lære gode værktøjer at kende, som du kan bruge resten af dit liv også. Alle kommuner skal faktisk også tilbyde gratis psykologstøtte til unge under 18 år. Så du kan også starte med at undersøge, hvad der er af tilbud i din kommune.
Når dine tanker kører, så prøv at sig til dig selv: at det her er blot en tanke, ikke sandheden. Træk vejret langsomt med en lang udånding, det kan hjælpe nervesystemet med at falde til ro. Du kan også prøve at se på siden her, der er flere gode råd til når bekymringerne vokser sig store: https://mindhelper.dk/svaere-foelelser-og-tanker/bekymret/
Du behøver ikke føle dig “normal”. Det er et meget højt mål.
Men det er realistisk, at du kan få det mere roligt, mere trygt og mere okay i din egen krop og dit eget hoved med den rette støtte.
Du er ikke alene. Og du er ikke bagud.
Du er midt i noget, og det kan godt blive lettere.
Kære du, jeg sender mange tanker din vej.
Kærlig hilsen
HØRT
Tilbage til brevkassen
