Tilbage til brevkassenJeg har aldrig skrevet sådan noget her før, så jeg ved ikke om jeg gør det rigtigt. Jeg hopper bare til pointen. Jeg er en 18 årig dreng der har oplevet meget vold i mit liv, og sexuelt misbrug. Jeg har aldrig snakket med nogen om det og jeg har det ikke så godt og vil nu gerne søge hjælp, jeg vil gerne have en terapeut igennem min læge da jeg ikke har råd til en selv. Jeg har prøvet at tage mit eget liv 2 gange inden for den her måned og indser derfor godt at jeg tæller som en fare for mig selv, oveni det er jeg diagnoseret med psykose. Jeg er derfor næsten 100% sikker på at jeg ville blive tvangsindlagt hvis jeg indrømmede hvad der er sket og hvorfor jeg vil have hjælp. Det vil og tør jeg ikke. Hvad skal jeg gøre?
Brev
Bange for tvangsindlæggelse
Dreng, 18
Svar fra HØRT
Kære dig
Først vil jeg sige, at det er meget modigt og stærkt, at du skriver til HØRT. Jeg kan forestille mig, at det har krævet meget mod. Og det er så vigtigt, at du rækker ud og beder om hjælp. Det lyder som nogle meget store ting og voldsomme oplevelser, som du går rundt med og det skal du ikke løse alene. Jeg kan godt forstå, at du tænker, at du er til fare for dig selv, ud fra at du har prøvet at tage dit eget liv. Omvendt er du også tydelig omkring, at du gerne vil i terapi og forandre dit liv, hvilket viser styrke, mod og handlekraft. Jeg tænker, at hvis du fortæller disse ting til din læge og netop lægger vægt på, at du gerne vil forandre dit liv, så tror jeg ikke, at de tvangsindlægger dig mod din vilje. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere det, men det er det indtryk jeg får, når jeg læser dit brev. Der findes mange andre løsninger, inden man gør sådan. Jeg kan ikke sige, hvor alvorlig din situation er, men der findes mange forskellige slags terapi og nogle kan støttes af medicin, indtil man har det bedre, hvis man vurderer, at det vil være en god ide.
Så jeg vil bestemt opfordre dig til at snakke med din læge om det, som du selv nævner.
Der er også mulighed for at kontakte psykiatrisk skadestue, hvis du igen står i en situation, hvor du får lyst til at tage dit eget liv. Der vil de måske indlægge dig, men jeg får lyst til at understrege, at det vil være for at sikre, at du får den rette hjælp.
Uden at jeg kender mere til dig, end hvad du har skrevet, så tror jeg, at du vil have gavn af terapi og du lyder motiveret for at få det bedre og skabe dig et andet liv. Og det tror jeg også, at en terapeut eller psykolog vil forstå og høre.
Derudover bliver jeg nysgerrig på, hvad der skræmmer dig ved at blive indlagt? Og om du kan se forskellen på, at du selv er med til at indlægge dig og hvis nogen andre tog beslutningen? Måske bliver du bange for at miste kontrollen over, hvad der skal ske? Hvis det er dét, kan jeg godt forstå det, men igen får jeg lyst til at sige, at du lyder som én, der er motiveret for at ændre sig og det vil man tage med i vurderingen af, hvordan man hjælper dig bedst muligt.
Jeg bliver også nysgerrig på, om du mon har nogen tæt på dig at tale med om disse ting? Måske én, som kan gå med dig til lægen og være med til at høre, hvad der bliver sagt og hvad der er af muligheder? Hvis du kan komme i tanke om sådan én person, en ven eller familiemedlem, så ville det være en god ide.
Jeg håber, at dette kan berolige dig lidt i forhold til frygten for tvangsindlæggelse. Du har ret til at få hjælp og et godt liv.
Kærlig hilsen HØRT
Din mening
Din besvarelse er 100% anonym
