Overtænker alt

Hey hørt.
Meget kort så er jeg en 15 årige pige som er vokset op hos en voldlig far som jeg blev fjerne fra. Efter boede jeg sammen med min mor og bror til jeg var 13. Nu bor jeg på opholdsted. Min mor har det pt ikke så godt så jeg er hele tiden på mit opholdsted.
Der er en skole som er tilknyttet opholdstedet og har nogle eksterne elever også. Jeg er igang med at blive udredt for angst og ocd på psyk lige nu. Jeg skal på en anden skole efter sommerferien. Mit opholdsted sejler og vi bor kun 3 unge ud af 10. Der er hele tiden vikare og de voksne ser ikke mine kampe, så opholdstedet er ret underordnet i det her.

På skolen er der en lærer vi kalder for L. L er min kontaktlærer, men hun underviser faktisk ikke, hun er koordinator. Så hun er aldrig i klassen. I min klasse går der tre andre. Har det kun godt med en af dem. Har snakket med hende om alt det her, men har stadig virkelig brug for jeres hjælp.

I skolen er L rigtig meget sammen med de andre og jeg føler ikke hun kan lide mig særlig meget, og jeg stoler virkelig meget på hende, men tror desværre ikke hun ser mig som noget særligt i forhold til de andre elever. Jeg føler mig tit som hendes 2 printet, og når jeg endelig føle rjeg har et unikt øjeblik med hende, finde rjeg ud af dagen efter at hum gør præcis det samme med de andre. Jeg bliver inderligt virkelig ked af det over det her. De andre lærer er fine nok men føler heller ik de ser på mig som de andre. Føler de meget bedre kan lide de andre end mig. Jeg er meget stille og ja speciel på den lidt dårlige måde. De andre er meget vellidt og mega søde eller ihvertfald nogle af dem.

I dag havde vi afslutning for en lærer og jeg plejer aldrig at græde men i dag efter vi havde sagt farvel og skulle tilbage i klassen brød jeg fuldstændig sammen. L kom på intet tidspunkt over til mig, selvom hun godt ved det er det jeg har brug for så lignede det ik hun overhovedet tænkte over mig. Det gjorde nogle af de andre lærer trods alt. Jeg var ude i et par minutter og kom ind og deltog i Max 5 min og sagde jeg havde brug for en pause. Det er ekstremt sjældent jeg spørger om pause og er så stædig omkring jeg skal have en. De lytter ik og siger at sådan er strukturen ikke og jeg ikke kunne få en. L kommer sind i klassen og siger ret bestemt at der ik er mulighed for nogle pauser og at jeg måtte gå ud og diskutere med læren om det. Jeg er meget indadvendt og jeg diskutere aldrig med lærene. I dag da jeg så gjorde det havde jeg virkelig regnet med ihvertfald L’s støtte omkring jeg havde brug for en pause. Aly hvad andre gør og siger til de andre lever husker jeg og overætnker alt. Jeg føler mig meget som 2 printet for lærene og især L. Der er starte en ny pige for et par måneder siden og alle lærene og L kan virkelig godt lide hende og føler de hele tiden snakker om hende og/eller er sammen med hende.

Aner ik om jeg skal snakke med nogle af lærene om hvor meget jeg overtænker, men alligevel ved heller ik hvad jeg så skulle sige. Har ps ik rigtig nogle at snakke med det her om
Pls bare kom med nogle råd