Tilbage til brevkassenJeg er i tvivl om hvornår man skal reagere på selvmordstanker. Jeg er i tvivl om hvor normale selvmordstanker er, hvornår det er for voldsomt og hvornår man skal kontakte læge eller psykolog. Jeg har over flere omgange snakket med andre om det, hvor andre unge og voksne giver udtryk for det også kan være et udtryk for et behov for at sige stop, og måske have meget brug for en pause fra sin hverdag? Og hvornår er en selvmordsplan alarmerende? Og hvor deprimeret og eller angst skal man være før man skal kontakte nogen? Jeg er helt ærligt meget i tvivl, for jeg er også af den overbevisning at humør jo varierer i perioder, og at tristhed og depression ikke er det samme?
Brev
Tanker om angst/depression/selvmord
Ung kvinde, 23
Svar fra HØRT
Kære dig
Hvor er det godt, at du rækker ud for at få hjælp, når du går med sådanne tanker.
Du har helt ret i, at det humør varierer og at de fleste vil leve et liv, hvor tristhed vil opstå i perioder. Humør og livet varierer og bølger op og ned og der vil være perioder, hvor livet føles let og man mærker glæde og tilfredshed og der vil være perioder, hvor man mærker mere modgang, tristhed og måske manglende energi og overskud.
Hvornår man skal få hjælp eller sige det højt er meget individuelt i forhold til, hvor meget man selv kan rumme og klare.
Men jeg vil mene, at når livet er svært og man bliver trist, er det altid en god ide at dele med nogle.
Og hvis det udvikler sig til deciderede selvmordstanker og planer om det, tænker jeg, at det er et udtryk for, at livet er blevet for svært og der er for meget klare eller overskue og så skal man søge hjælp.
Jeg kan ikke helt læse i dit brev, om det er dig, som går med selvmordstanker eller om du bare tænker over emnet.
Men hvis det er dig, som går med selvmordstanker, så synes jeg, at du skal opsøge noget hjælp, som du netop selv nævner.
At gå med selvmordstanker og planer om det, er en alvorlig ting og det er ofte udtryk for, at livet har bragt nogle ting med sig, som er for svære at tackle alene. Og ofte kan det afhjælpes ved at snakke med nogen om det og finde ud af, hvad det skyldes eller hvad der er blevet for overvældende. Det samme gælder angst.
Man kan både kontakte Headspace eller SIND eller gå til sin egen læge og få en henvisning til en psykolog.
Jeg har linket til dem herunder.
Ellers vil jeg opfordre dig til at åbne op for nogen omkring dig og fortælle, at livet føles svært lige nu. Som du selv skriver kan det skyldes, at der sker for meget og livet er blevet uoverskueligt og at der måske skal trykkes pause på nogle ting.
Her til sidst vil jeg igen understrege: Konkrete planer om selvmord er altid alarmerende og handlingskrævende.
Så jeg håber, at du vil tage imod mine råd om at opsøge nogen, som kan hjælpe dig, hvis det er dig, som går rundt med sådanne konkrete tanker, fordi der er bestemt hjælp at hente, så du kan få det bedre.
Jeg ønsker dig held og lykke og håber, at du får den rette hjælp.
Kærlig hilsen HØRT
Din mening
Din besvarelse er 100% anonym
