Hjælp

Kære dreng på 22 år.

Tak for dit brev, hvor er det godt, at du rækker ud efter hjælp, når du har det som du beskriver.

Du beskriver kort, at du føler at dine dage er ens, og at det har medført en depression og et forbrug af kokain. Jeg vil starte med at fortælle dig, at du ikke er alene og at der er hjælp at hente.

Alle dage er ens

Du fortæller, at du føler, at alle dine dage er ens. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er hårdt at have den følelse. Du er i en overgangsfase, hvor du går fra ung til voksen, det kan være rigtig svært at finde sig tilrette i en ny virkelighed. Jeg ved, at der er mange unge, der synes, det er en svær tid. Det er en tid, hvor man ofte går fra en beskæftigelse til en anden.

Jeg kan ikke læse ud af dit brev, om du arbejder, studerer eller måske ingen af delene. Under alle omstændigheder, så føler du ikke, at der sker nok lige nu. Jeg sidder og tænker på, om du mon har nogle interesser? Hvis du har, har du så mulighed for at bruge lidt ekstra tid på det i denne tid? Hvis du ikke har nogen lige nu, så kan jeg godt forstå, hvis det er svært at starte op på noget nyt, når du ikke har det så godt. Men måske kan du starte i det små. Se om du kan introducerer små nye ting i din hverdag. Måske kan det give dig mod på at gøre endnu mere.

Du skriver ikke noget om dine venner og familie. Men hvis du har god kontakt til dem, ved de så hvordan du har det lige nu? Hvis du ikke har fortalt dem det, har du så mod på at snakke med dem om det? På den måde ved de, at du har brug for lidt mere hjælp og støtte i den næste tid? Hvis du tænker, at det er svært og måske sårbart at fortælle om, hvordan du har det, så kan jeg godt forstå det. Men tænk over hvordan du selv ville reagere hvis en der stod dig nært kom og fortalte, at han/hun havde det svært, var deprimeret og havde et forbrug af kokain. Ville du så ikke gøre hvad du kunne for at hjælpe? Jeg synes nogle gange, at det kan være en god øvelse at sætte sig i en andens sted. Hvad tænker du?

Depression

Når du skriver, at du har en depression, så bliver jeg lidt i tvivl om du mon har været hos lægen. Er det din læge, psykolog eller psykiater, der har diagnosticeret dig eller er det noget du selv er kommet frem til. Hvis du ikke har været til lægen endnu, så vil jeg foreslå, at du tager kontakt til din læge, så du kan fortælle ham/hende om hvordan du har det. Det er altid en god ide, at få en professionel vurdering og den rette hjælp. Ved du, at man som ung under 24 har ret til gratis psykologhjælp? Har du mon mod på at tage kontakt til din læge? Det leder mig til det næste.

Kokain

Du beskriver, at du har et tilbagevendende forbrug af kokain. Når du skriver tilbagevendende, så tolker jeg det som om, det er et forbrug der ikke er fast, men som er noget du bruger i perioder, når du har det svært. Jeg ved ikke, om det er korrekt forstået?  Kokain kan for mange virke som et quick fix på de problemer, de har. Men som du nok også selv har oplevet, så virker det ikke i længden. Det lyder jo også som om, du gerne vil stoppe med dit forbrug af kokain. Der findes flere måder at gribe det an på. En måde er at tale med din læge om det, hvis du har mod på det. Hvis du ikke har lyst til det, så findes der forskellige steder hvor du kan søge hjælp og samtidig være anonym så længe som du ønsker det. Jeg tillader mig at indsætte et link til et sted hvor du kan hente hjælp.

Jeg håber, at mit svar har givet dig noget at gå videre med. Hvis du har brug for det, så vil jeg meget gerne sende dig et opfølgningssvar om en uges tid.

Kærlig hilsen HØRT