Hjælp

Hej pige på 15 år,

Tak for dit brev – tak fordi du deler dine tanker med mig. Det kan være sårbart at åbne op, og man skal være modig for at gøre det, så det må man i høj grad sige, at du er.

Du skriver, at du har en form for selvmordstanker – du tænker på selvmord, men ønsker ikke at dø – og spørger derfor: Er man så selvmordstruet? Du føler ikke at du har været igennem nok til at have det psykisk dårligt. Nogle gange tænker du endda på, at det ville hjælpe hvis der skete dig noget, så folk kunne forstå hvorfor du har det som du har det. Du fortæller, at du har gjort alvor af dine tanker en enkelt gang, hvor du tog nogle piller. Du fortæller, at du har selvskadet på et tidspunkt, men at du ikke længere gør det. Du fortæller til sidst at du er midt i en eksamenstid og at du har tid til lægen den 2. juni.

Jeg håber at jeg har fået det hele med, og at jeg har forstået det hele korrekt.

Jeg vil starte med at fortælle dig, at man aldrig behøver en undskyldning for at have det  psykisk dårligt. Du skal aldrig undskylde, overfor dig selv eller for andre, for at have det psykisk dårligt, eller føle at du ikke har lov til at have det psykisk dårligt. Hvis du har det dårligt, så har du det dårligt – punktum. Hvis en af dine venner fortalte dig, at hun/han havde ondt i hovedet, så ville du jo aldrig tænke  – han/hun har ikke grund til at have ondt i hovedet. Du ville nok spørge, om der var noget du kunne gøre for at hjælpe. Det er jo desværre meget nemmere at tale om fysisk smerte end om psykisk smerte. Men det er jo mindst lige så slemt. Så du skal ikke undskylde eller føle, at der skal ske noget, for at du kan retfærdiggøre hvordan du har det. Det vil jeg meget gerne starte med at understrege overfor dig, så du måske kan se på dig og din situation lige nu med mere kærlige øjne.

Du spørger om jeg tror, at du er selvmordstruet. Svaret er jo ikke lige til, men når du tænker på selvmord og når du har taget piller på et tidspunkt, og ikke afviser at gøre det igen. Så vil jeg sige, at du ligger i en risikozone. Der skal derfor tages hånd om det, så det ikke ændrer sig fra “ kinda gerne begå selvmord, men jeg vil ikke dø”, til at blive et mere direkte ønske. Sådanne tanker skal tages alvorligt og der skal gøres noget.

Du spørger hvad du skal gøre – men du er jo rent faktisk allerede i gang med at gøre noget. Og noget helt rigtigt! Du har bestilt tid til lægen den 2. juni. Det er så godt, at du har gjort det. Når du er hos lægen, så er det vigtigt, at du fortæller om de tanker du har (om selvmord og selvskade), at du har taget piller før og at du tidligere har selvskadet og at du føler trang igen. Du skal ikke holde dig tilbage, men fortælle din læge alle de ting som du har beskrevet for mig. Hvis det kan hjælpe, så kan du jo tage dit brev med og vise det til din læge. Måske det kunne være en hjælp til at starte snakken?

Jeg ved ikke om du skal alene til lægen, eller om du har tænkt på at tage en voksen med, der kan støtte dig i at få sagt det du gerne vil sige. Hvis du ikke har overvejet det, hvad tænker du mon så om den ide?

Du fortæller at du er midt i en eksamenstid, og spørger om det mon kan påvirke dig så meget, at du føler som du gør. Jeg ved jo ikke, hvordan du har det med at gå til eksamen. Men de fleste mennesker vil i eksamenstiden opleve mange forskellige følelser – frustration, lettelse, opgivenhed, opstemthed mm. Så mange blandede følelser.  Du beskriver samtidig, at du har været anbragt et par gange og at det psykisk er gået op og ned gennem de seneste par år. Så det er nok ikke primært eksamenstiden der er grunden til at du har det dårligt, men det kan jo godt være det, der lige nu er den udløsende faktor – altså det der gjorde at det hele bare blev for meget. Jeg forestiller mig, at du går i 9. klasse og skal lave noget andet efter sommerferien. Så sammen med eksamensstressen, kan det jo også fylde noget, at der skal ske noget nyt næste år. Jeg ved ikke om det fylder noget hos dig. Måske er du fuldstændig afklaret med hvad du skal næste år.

Jeg håber meget på, at din læge kan se at du har brug for en eller anden form for hjælp, så du kan komme videre med det ungdomsliv, som du har ret til.

Og så vil jeg lige, inden jeg afslutter mit svar, huske at fortælle dig, at det er så mega sejt, at du er stoppet med at selvskade. Så tænk på det, hvis du er i tvivl om du kan få det bedre. For det er jo netop en af beviserne for, at tingene kan ændre sig og blive bedre. Og med den handlekraft og det initiativ, som dine handler lige nu vidner om, tænker jeg, at du er på helt rette vej.

Hvis du har brug for det, så vil jeg meget gerne skrive et opfølgningssvar til dig om en uges tid.

Kærlig hilsen HØRT