Tilbage til brevkassenDet her er måske et lidt længere brev..
Mig og min kæreste har været sammen i snart 3 år og vi har et godt og sundt forhold – Dog kan jeg mærke at der er noget der trigger mig med hans fortid.
Det er sådan, at jeg har en skør obessesion med alt og alle han har haft en relation til, specielt piger han har været sammen med før mig. Jeg tror det kommer fra mit gamle forhold med min ekskæreste, der var mig utro flere gange. Jeg stalkede mig frem til, at finde de her piger han var mig utro med, og det er svært at undlade og sammenligne sig selv med dem, da han “fravalgte” mig frem for dem flere gange. Som følge af utroskab udviklede jeg en træng til, at gå ind på disse pigers profiler og nær-analysere hver evig eneste lille detalje for, at prøve og finde et svar på hvorfor de var bedre end mig. Det tog mig lang tid at indse, at der ikke var noget med de her piger, men at min ekskæreste bare manglede bekræftelse. Han kom fra en familie med velhavende forældre der gav ham alt (materialistisk), de kompenserede med materielle værdier istedet for, at give ham følelsesmæssig nærvær og tryghed. Det gjorde, at han søgte bekræftelse og anerkendelse andre steder.
Dog har det forhold med ham endt i, at jeg har udviklet en obsession med at forfølge disse piger – ikke pga. jalousi, bare fordi jeg føler jeg har “brug” for det.
Da mig og min nuværende mødtes, var jeg lige gået fra min ekskæreste, og han havde aldrig rigtigt været i et forhold før. Han havde haft ses med nogle, men han havde aldrig haft en kæreste. Tiden gik og vi blev kærester og lærte hinanden bedre at kende. Det er svært ikke og spørge ind til en drengs fortid, da man som pige ofte har en naturlig nysgerrighed og et behov for at forstå, hvad man “træder ind i”.
Men jo mere jeg spurgte, jo mere fandt jeg også ud af – og nogle af svarene satte sig fast i mig. Ikke fordi han gjorde noget galt, men fordi mine egne gamle sår blev trigget. Jeg kunne mærke, hvordan min hjerne begyndte at danne billeder af de piger, han havde været tæt på. Hvordan jeg uden overhovedet at kende dem, begyndte at sammenligne mig selv med dem.
Var de pænere end mig? Sjovere? Mere spændende? Havde de noget, jeg ikke har?
Jeg vidste godt inderst inde, at det ikke burde betyde noget. At det ikke ændrer på, hvem han er
Det fyldte så meget til sidst, at jeg valgte at slå op med ham, for at finde ud hvad disse følelser betød. Jeg gik endda tilbage til min ekskæreste for at få afklaret mine følelser – hvilket var det bedste jeg gjorde for mig selv.
Efterfulgt af vores brud, så vi ikke til hinanden i nogle måneder, men der gik ikke lang tid før vi fandt sammen igen. Her fortalte han, at han havde ses lidt med en pige, men at hun ikke var noget specielt, overhovedet. Selvom han påstår, at han er ligeglad med hende, så fylder hun stadig en del hos mig. Jeg begyndte, at finde billeder af pigen og “analysere” hende – hvilket er total dobbeltmoralsk af mig, da jeg selv sås med en anden dreng, så jeg er lige så slem.
Selvom jeg godt ved, at min nuværende kæreste ikke har givet mig nogen grund til mistillid, kan jeg mærke mine tidligere traumer fra min ekskæreste bluser op. Jeg føler mig tryg med ham, og jeg ved, at han elsker mig, men når jeg ser eller hører om hans fortid – om det så bare er et gammelt billede, et navn der nævnes, eller en tidligere relation, så bliver jeg ramt af en ubehagelig følelse i kroppen. En slags jalousi, men også en dybere usikkerhed, der handler mere om mig end om ham.
Det er, som om mit hoved forsøger at finde “trusler”, selv når der ikke er nogen. Jeg kan bruge alt for lang tid på at analysere deres udseende, deres liv, deres personlighed – selvom det dybest set ikke fører noget godt med sig. Det er ikke fair over for mig selv, og det er heller ikke fair over for ham, for han har jo valgt mig. Han vælger mig hver dag.
Jeg prøver virkelig at arbejde med det. Jeg taler åbent med ham om det, når det bliver for meget, og han er forstående og støttende. Det hjælper. Men jeg ved også, at det her er noget, jeg selv skal tage ansvar for at bearbejde. At jeg skal lære at stole mere på mig selv – og på ham. At hans fortid ikke definerer vores nutid eller vores fremtid.
Jeg forsøger at være bevidst om, hvornår de gamle mønstre tager over, og give mig selv ro til at trække vejret og mærke efter, hvad det egentlig handler om. For i bund og grund tror jeg, at det handler om frygten for ikke at være god nok – og det er en frygt, jeg ikke længere vil lade styre mit liv eller mit forhold.
Idag er der gået over 1 år siden vi fandt sammen igen og sammenlangt har vi været sammen i næsten 3 år. Selvom jeg er så bevidst omkring emnet, så forfølger hun mig hver dag. Jeg har blokeret hende, men går nogle gange ind og unblokere hende for, at se om hun har lagt noget nyt op.
– Hvordan giver jeg slip på hende?
