tans på efterskole

Kære 15-årige

Tusind tak for dit brev. Hvor er det stærkt, at du skriver herind og deler noget, som jeg virkelig godt kan forstå, har været grænseoverskridende for dig. Det kræver et højt refleksionsniveau at sætte ord på den oplevelse, på den måde, du gør her.

Du skriver, at du lige er startet på efterskole. Det lyder til, at du faktisk hurtigt fandt dig til rette? Du fortæller, at du har fået venner, snakker med flere og føler, du har fundet din plads. Det er virkelig sejt, og det siger noget om, at du har en evne til at skabe relationer og være åben overfor andre.

Samtidig forstår jeg virkelig godt, at det var en hård oplevelse, da dine roomies hentede en lærer, og du blev udsat for det, du selv kalder en afhøring om dit køn og din seksualitet. Jeg kan kun forestille mig, at må have været en virkelig sårbar og ubehagelig situation for dig. Du beskriver, at det gik langt over dine grænser. Det er enormt vigtigt, at du netop er i stand til at mærke og sætte ord på dine grænser på den måde. Det viser ikke bare en stor styrke hos dig, men fortæller mig også, at du kan stå fast på dig selv. Også selvom det hele er ukomfortabelt og det kan føles som om, de er flere mod dig, der står alene. Kan du mon genkende det?

Jeg kan virkelig godt forstå, at du føler dig outed. Noget så privat blev trukket frem foran både dine roomies og en lærer, uden at du selv havde valgt det. Det er en uretfærdig situation at stå i, og du skriver, at du ikke ved, om du vil blive på efterskolen eller ej. Jeg kan sagtens forstå, at den tanke kommer. Samtidig lægger jeg mærke til, at du faktisk også beskriver en masse godt. Du har fået venner og fundet dig til rette. Det ville være rigtig ærgerligt, hvis denne oplevelse kom til at ødelægge det, du ellers er ved at bygge op. Er du mon enig i, at der også er noget virkelig godt på spil for dig lige nu?

Jeg tænker, at det kunne være en rigtig god idé at få snakket med en voksen på efterskolen om det her. For eksempel en lærer, du føler dig tryg ved. Det er vigtigt, at de voksne omkring dig ved, hvordan du har oplevet situationen, og hvordan den har påvirket dig. De har nemlig ansvar for, at du kan føle dig tryg. Både på værelset og på efterskolen generelt.

Jeg får også lyst til at nævne, at det måske også kunne være en god vinkel at tale med den lærer, som var med til den snak med dine roomies, som du fortæller om. Det kræver uden tvivl lidt mod at gå tilbage og fortælle, hvordan du oplevede situationen – men jeg tror faktisk, det vil være rigtig godt. Måske læreren tog (alt for) let på den snak og slet ikke har tænkt mere over, at det faktisk har påvirket dine tanker her bagefter. Det kan være, det vil give dig mere ro?

Det vigtigste er, at du ikke står alene med det her. At du siger det højt til en voksen, som kan hjælpe dig med at finde en løsning, så du kan blive ved med at have glæde af det fællesskab, du allerede er i gang med at bygge op. For det kan jeg mærke du også selv ville være ærgerlig over, nu hvor du faktisk beskriver at have fundet dig tilrette.

Du er altid velkommen til at skrive til os igen, hvis du har brug for det.

Der findes også foreningen FSTB. Måske kender du den allerede? Her kan du også ringe ind og få anonym rådgivning om netop de praktiske og følelsesmæssige udfordringer, der kan høre til livet som ung transperson. Dem kan du finde her:

https://hort.dk/henvisninger/fstb/

Jeg ønsker dig al held og lykke.

Kærlig hilsen
HØRT