Kære unge mand på 22 år,
Mange tak for dit brev. Du har med dette brev taget det første skridt mod at få det bedre – du har nemlig rakt ud efter hjælp. Du skriver, at det har presset dig at skrive til HØRT, men du har alligevel formået at gøre det. Det er både modigt og sejt gjort når du har det sådan. Det viser mig, at du har en vilje til at ville ændre på tingene.
Du fortæller, at du lider af depression og angst – har du mon snakket med en fagperson om hvordan du har det? Du beskriver også, at du går og føler dig overvåget og ensom, hvilket lyder som en virkelig ubehagelig følelse. Du skriver også at du har forsøgt at tale med din kammerat, men at han ikke er den bedste at tale med.
Jeg tolker dit brev som om du faktisk gerne vil tale med nogen om hvordan du har det. Du har forsøgt at tale med din ven, men han er ikke meget for at tale om de svære ting, så det får du ikke så meget ud af. Måske føler du dig endda afvist af ham. Men du skal vide, at det kan være rigtig svært for mange at tale om svære ting. Du fortæller samtidig også, at det presser dig at skrive dette brev. Men prøv at mærke efter om det måske alligevel har givet dig lidt luft eller måske lidt energi, at du har taget mod til dig og spurgt om hjælp. Rigtig mange oplever faktisk, at det hjælper dem at sige tingene højt, få sat ord på deres følelser og måske opdage at de ikke er alene med de følelser der bor i dem. Så selv om det virker hårdt og overskueligt, så ender det ofte med at give mere energi end det tager.
Hvis du også oplever, at det har lettet dig at sige det højt, så har du måske mod på at tage det næste skridt.
Du skriver, at du ikke ved hvor du skal starte for at lave om på noget. Da jeg ikke ved noget om din hverdag, kan jeg ikke komme med nogle konkrete ideer til hvordan du ændre på noget der. Men jeg kan komme med nogle overordnede ideer, som måske er brugbare for dig.
Det første jeg vil anbefale dig er, at tage fat i din læge, hun/han vil kunne henvise dig til en fagperson der kan hjælpe dig. Men, da jeg godt ved at der kan være lang ventetid på at komme til, så vil jeg også anbefale dig også at tage kontakt til HeadSpace. Hos Headspace kan må booke en samtale (anonymt) eller man kan chatte med en rådgiver – intet er for stort eller småt hos dem. Jeg har tilladt mig at indsætte et link til deres hjemmeside. Måske har du mod på at fortælle Headspace om hvordan du har det, nu hvor du har taget hul på det her hos HØRT.
Til slut vil jeg også fortælle dig om mentale motionscenter (jeg har tilladt mig at indsætte et link). Her kan du finde nogle rigtig gode øvelser, som du kan brug hvis angsten eller depressionen overmander dig. På sitet finder du små gode videoer, som viser dig forskellige brugbare øvelser, som du kan bruge her og nu. Tænk på øvelserne fra “den mentale motionscenter” som mentalt førstehjælp, mens både kontakt til din læge og Headspace er en lidt mere langsigtet løsning. Så sammen, vil de forhåbentlig fungere rigtig godt. Hvis har du bare mod på en af tingene nu, så skal du vide at det også er helt okay. Så får du måske mere overskud på et andet tidspunkt. Under alle omstændigheder, vil det med stor sandsynlighed hjælpe dig bare det at gøre noget.
Jeg håber, at mit svar har givet dig erfaring med, at det dels hjælper at begynde at tale om tingene og dels at der er hjælp at hente.
Kærlig hilsen HØRT