Kære unge kvinde på 21 år,
Tak for dit brev og tak for at tage emnet op. Det første, jeg får lyst til at skrive til dig, er, at det overhovedet ikke lyder underligt.
Jeg ved, at der er mange, der deler dine bekymringer. Det lyder som om, du er på konstant overarbejde, så det er rigtig godt, at du skriver til HØRT.
Du beskriver en hverdag, hvor du konstant er på vagt over for AI. Derudover skriver du, at du har angst i forvejen. Jeg kan godt forstå, at det fylder meget, og at det kan virke angstfremkaldende, når dine tanker kredser om de emner, du beskriver.
Jeg forstår også godt, at det er en mærkelig tid, som vi lever i lige nu. Som du selv skriver, er der mange på nettet, som synes mange forskellige ting om AI. Nogle tror, at det kommer til at overtage verden. Andre tror, at det slet ikke kan lade sig gøre. Det kan være så forvirrende at finde ud af, hvad man selv synes, og hvad man skal tro på.
Jeg kan virkelig forestille mig, at det ikke er så rart hele tiden at gå rundt og være mistænksom og tænke: Er det nu AI? På den måde er du hele tiden på arbejde, og jeg kan godt forstå, at du har svært ved at slappe af.
Nogle gange kan det være rart at huske på, at det, vi læser (især) på nettet, ofte er vinklet til at fange vores opmærksomhed. Derfor vil der ofte være historier, der er blæst ud af proportioner.
Når du læser, at AI vil udrydde mennesket, så kan det måske være rart at tænke på, at AI ikke kan eksistere i sig selv, men kun i kraft af os mennesker. Og at der findes nogle kloge hoveder, som følger denne udvikling nøje og holder øje med, hvordan den udvikler sig.
Når der står, at AI vil tage vores jobs, kan du måske prøve at tænke det sådan, at en anden vinkel på det kan være at arbejdsmarkedet altid ændrer sig og nogle jobs forsvinder, men andre vil opstå.
Og når du frygter overvågning eller krænkende billeder, lyder det for mig som at det kan være angsten, der skaber ubehagelige “hvad nu hvis”-scenarier, som den bruger til at holde dit alarmsystem i gang.
Jeg sidder og tænker på et par forslag, som måske kan hjælpe dig til at få det lidt på afstand.
Forsøg at adskille angst og fakta
Din angst er rigtig god til at få dig til at opleve noget som værende farligt. Men hvis du går lidt på jagt efter fakta omkring et emne og passer på med kun at læse overskrifter, så kan det måske være en hjælp til at du vil få øje på mange flere nuancer.
Vil du have oplysninger om AI, så kan det være en god idé at søge dem hos mere etablerede medier og ikke på de sociale medier.
Hvad tænker du om det? Kunne det mon give mening for dig?
Skru ned for din tid på sociale medier
Du kan også overveje at se på hvor meget du bruger dine sociale medier.
Det er ofte her, man bliver eksponeret for de mest vilde historier. Hvis du bruger mindre tid der, vil du måske opleve at få færre af de historier ind, som trigger din angst.
Skru ned for din tjekkeradfærd
Du fortæller at du har brug for at tjekke billeder og tekster. Derfor sidder jeg og tænker at det kan være en god idé at prøve at udholde og udsætte trangen til at tjekke det.
Så når du ser et billede, hvor du er i tvivl, så kan du prøve at øve dig i at lade det ligge. Du kan måske prøve at tænke på om det ændrer noget i din hverdag lige nu, om et billede er AI-genereret eller ej. Det lyder til at det er angsten, der vil have dig til at tro, at du skal kontrollere alt for at være i sikkerhed.
Hvad tænker du mon om forslaget om at prøve at udsætte behovet. Kan du forestille dig at det vil være muligt for dig at prøve?
Ræk ud til nogen omkring dig
Jeg tænker at det lyder som noget der fylder rigtig meget for dig og at det kan være hårdt at gå med alene.
Derfor overvejer jeg om du mon allerede har delt det med nogen mennesker tæt på dig? Måske dine forældre, en ven, en kæreste eller en kollega? Det kan også være du slet ikke har sagt det højt til nogen før nu?
Hvis det er svært at sige til nogen du holder af, så kan du overveje at vise dem det brev, du har skrevet her til HØRT. Her er du virkelig god til at forklare hvordan det opleves for dig og hvordan det fylder i din hverdag.
Hvis det er et lidt stort skridt, kan det også være at du har mod på at række ud til din læge og spørge hvilken hjælp hun vil forslå til dig. Kunne det mon være en mulighed for dig?
Jeg håber, at mit svar har kunnet give dig lidt mere ro, og jeg tror på, at du nok skal få kontrol over det her igen.
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til HØRT på 116111, vi har åbent hele døgnet og vil rigtig gerne hjælpe dig.
Kærlig hilsen HØRT
Tilbage til brevkassen
