Presset med uddannelse

Kære A,

Tak for dit brev.

Jeg kan godt forstå, at det er svært at stå i. På den ene side kan du høre, at din far gerne vil have, at du kommer videre med uddannelse og bliver mere selvstændig. På den anden side mærker du selv, at du ikke føler dig klar til at vælge en uddannelse endnu.

Det lyder også som om, at det ikke handler om, at du ikke vil tage ansvar for dit liv. Tværtimod. Du arbejder, du tænker over din fremtid, og du prøver at finde en retning, der giver mening for dig. Samtidig kæmper du med både panikangst, en spiseforstyrrelse og AVPD, som påvirker dig meget i hverdagen. Derfor giver det mening, at valget af uddannelse ikke føles lige til.

Noget af det, der særligt springer i øjnene for mig, er, at du allerede har erfaring med at mærke efter, hvad der fungerer for dig. Du fortæller, at du stoppede på HHX, da du fandt ud af, at fagene ikke sagde dig noget. Det kan måske føles som et nederlag, men jeg tænker også, at det viser, at du har lært noget vigtigt om dig selv. Nemlig at du gerne vil træffe et valg, der giver mening for dig, fremfor bare at fortsætte for enhver pris.

Du skriver, at du flere gange har forsøgt at fortælle din far, hvordan du har det. Jeg kommer til at tænke på, om det kunne hjælpe at tage en mere direkte snak med ham om det, du beskriver i brevet. Måske kan det hjælpe at vise ham det brev, du har skrevet her til os? Nogle gange kan forældre blive så optagede af at hjælpe eller bekymre sig om fremtiden, at de ikke helt får øje på, hvad der foregår lige nu.

Måske kunne du fortælle ham, at du ikke siger nej til uddannelse, men at du gerne vil træffe et gennemtænkt valg. Du kunne også fortælle ham, hvad din plan er lige nu. For eksempel at du arbejder, sparer op og undersøger forskellige muligheder som online HF. Nogle forældre bliver mere rolige, når de kan se, at der faktisk er en plan, selvom den ser anderledes ud, end de havde forestillet sig. Giver det mening for dig?

Jeg lægger også mærke til, at du beskriver, hvor meget du holder af at rejse, og at du allerede har været på flere solo-rejser. Det fortæller mig, at du er modig og kan tage ansvar for dig selv i situationer, som mange andre unge ville synes var udfordrende. Måske er rejserne også med til at give dig erfaringer og hjælpe dig med at blive klogere på, hvad du ønsker dig af fremtiden.

Du nævner desuden, at din mor forstår din situation. Jeg tænker derfor, om hun måske kunne være en støtte, mens du taler med din far. Ikke nødvendigvis for at tage snakken for dig, men for at hjælpe dig med at få sagt det, du gerne vil have frem.

Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvornår du er klar til en uddannelse. Men jeg hæfter mig ved, at du virker meget reflekteret omkring din situation. Du beskriver selv, at ansvar også handler om at træffe gennemtænkte valg. Det synes jeg faktisk lyder som en vigtig styrke at tage med videre. Hvis du har lyst til at undersøge flere valg eller reflektere sammen med en anden om ift. uddannelse, så har du mulighed for at kontakte din uddannelsesvejleder (UU). Hvis du ikke ved hvem det er, kan du google UU og din kommune eller du kan bruge eVejledningen, som jeg har vedhæftet et link til her i brevet.  Mon det kunne være en mulighed for dig?

Jeg håber, at du kan bruge nogle af de ideer, jeg har givet dig her i svaret. Jeg tror på, at du nok skal finde din vej. Også selvom den måske ikke følger den tidsplan, som andre omkring dig forestiller sig.

Kærlig hilsen,
HØRT