Tilbage til brevkassenHey… Jeg har aldrig prøvet at skrive her før, men jeg har ikke andre at snakke med det om så nu skriver jeg bare her. Mig og min kæreste har snart været sammen i 7 måneder, og det gik rigtig godt. Men han kommer fra en familie med mange psykiske lidelser inklusiv bipolar, og så har han selv autisme. Lige nu har han ramt en depressiv periode, han har haft noget lignende før, men ikke så slemt. Det er faktisk så slemt at han har været til lægen med det og fået en henvisning til psykiatrien hvor han nu skal udredes for bipolar. Han har ændret sig. Meget. På meget kort tid. I den periode lige før hans depression røg vi også en del hash sammen, men det har han altid gjort så jeg tænkte ikke så langt over det. Men det gør jeg nu. Fordi især hvis han har en bipolar lidelse så er det jo klart hash får ham til at få det værre. Jeg har snakket med rigtig mange om det her, og undersøgt en masse på nettet. Men der er ikke rigtig noget der hjælper, fordi nu forstår jeg hvad der er galt, men alligevel ikke helt. Vi snakker slet ikke sammen for tiden kun lidt en gang i mellem hvis jeg skriver først, jeg får heller ikke rigtig noget svar fra ham. Han kan ikke engang sige “jeg elsker dig” til mig længere. Det gør rigtig fucking ondt, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv for det er det eneste jeg kan tænke på lige nu. Please hjælp hvis i har nogle råd det ville være dejligt 🙂 undskyld for dårlig grammatik jeg gad ikke lige rette det.
Brev
Min kæreste er bipolar..?
Svar fra HØRT
Vi har sendt din besked fra Ung til ung videre til HØRTs brevkasse. Derfor får du her et personligt svar fra brevkasserådgiver. Du kan læse svaret herunder:
Kære pige på 17 år.
Godt du skriver ind, når noget fylder så meget, at det er svært at tænke på andet. Dit brev er blevet sendt fra Ung til ung og her til brevkassen, og jeg vil forsøge at svare dig så godt, jeg kan.
Jeg vil starte med at sige, at jeg jo ikke er læge og derfor heller ikke hverken kan diagnosticere eller rådgive dig eller din kæreste ift. det sundheds- og helbredsmæssige. Heldigvis lyder det til at han allerede har taget fat i egen læge, og nu afventer et udredningsforløb. Det tænker jeg er virkelig vigtigt og rigtigt, og selvom det uden tvivl også er svært at være i en form for venteposition indtil I ved mere, så er der ingen tvivl om, at det er den rette vej at gå først og fremmest.
Jeg kan godt forstå, at du har søgt meget på nettet, og der er uden tvivl også meget god viden at hente her. Dog er det altid godt at være varsom, særligt i denne periode, hvor I endnu ikke ved præcis hvad det er, der særligt udfordrer din kæreste i øjeblikket.
Uanset hvad konklusionen på udredningen bliver er der heldigvis flere gode steder at finde gode råd og også fællesskaber – både som ung, som pårørende og som den berørte. Jeg har linket til et par af dem i mit svar her.
At passe på dig selv, er også at passe på din kæreste
Mit svar vil derfor meget handle om, hvordan du kan passe på dig selv og vise din kæreste, at du er der for at støtte ham undervejs i processen. For det fornemmer jeg, er det du har lyst til? Jeg fornemmer på dig, at du stadig føler dig meget tæt med din kæreste, også selvom du synes han har ændret sig meget og I har meget mindre kontakt end før. Mon det er rigtigt forstået?
Der kan være mange grunde til at han trækker sig. Det kan både handler om, at han mangler overskud og ikke føler, han kan være den kæreste for dig, som han ønsker og tidligere var. Sommetider kan den erkendelse være så svær, at det føles lettere at “give lidt slip”. På den måde bliver han mindre konfronteret med, at han er inde i en svær periode. Kan du fornemme om det måske kan handle om det?
Har du prøvet at spørge ham direkte, hvordan han har mest brug for dig lige nu? Er det at du faktisk er den, der holder kontakten (fordi han gerne vil, men ikke orker at tage initiativet)? Eller har han mere brug for plads til mindre kontakt mellem jer en periode? Og hvis det er tilfældet, kan du så være i det?
For hvis først du kender hans behov, så er det også lettere 1) at mærke dine egne, og 2) at mærke om du faktisk kan efterleve hans ønsker. Kan du fx være i et forhold, som lige nu måske kræver meget lidt kontakt – er det okay for en stund? Det kan godt være svært at tage snakken op. Måske du føler, at du presser ham eller at du kræver noget af ham. Men faktisk kan det være enormt lettende for begge parter at få sagt de indre tanker højt. Giver det mening? Det håber jeg.
Jeg vil lige specifikt linke til siden her fra Psykiatrifonden, som også har nogle gåde råd til dig, som er pårørende til en psykisk sårbar eller – syg (læs mere her).
Måske du har lyst til at tale mere om jeres situation? Hvis ja, så skriv eller ring endelig ind til os på 116 111 eller via chatten på hørt.dk. Det kan sommetider være rart at få mulighed for at spørge mere ind eller tale om noget af det, jeg har nævnt i svaret her. Du skal i hvert fald være meget velkommen.
Jeg ønsker dig alt det bedste og håber på, at din kæreste snart får mere afklaring og I får talt om, hvordan I kan være sammen i en svær periode som denne.
Kærlig hilsen HØRT
Din mening
Din besvarelse er 100% anonym
