mistet sexlyst og evt. følelser

Hej
Jeg står i den situation, at min kæreste og jeg har været sammen i snart halvandet år, og vi har boet sammen i omkring et år.

Han er på mange måder verdens bedste og udfylder alt det, jeg føler, jeg har manglet i mit liv, fordi jeg ikke selv er vokset op i den bedste familie.
Vi har haft mange op- og nedture, men vi har altid fundet ud af det og arbejdet med tingene sammen. Vi har begge udviklet os rigtig meget.
Men for omkring 4-6 måneder siden begyndte jeg at få mindre lyst til sex.

I starten af forholdet var det altid mig, der lagde op til det, men nu gør jeg det aldrig, og jeg afviser ham ofte, når han lægger op til det.

Det har skabt en del “konflikter”, fordi han ikke forstår det og føler sig usikker.

Jeg bliver også selv rigtig frustreret, for jeg aner ikke, hvorfor jeg pludselig ikke har lyst længere.
Normalt har det været sådan, at hvis jeg alligevel gik med til forspillet, så kom lysten som regel, og det blev rigtig godt.

Men forleden, da vi var sammen, kom lysten aldrig. Jeg ventede bare på, at vi blev færdige.
Den seneste uge har jeg virkelig været i tvivl om, hvorvidt det er det rigtige, at vi er sammen, og jeg er i tvivl om, om jeg stadig har følelser for ham.

Jeg ved heller ikke, om han er den rigtige for mig.
Vi er også meget forskellige på nogle områder.

Jeg elsker dyr, mens han hader dyr, og det er rigtig svært, når jeg elsker min hund så højt, og han ikke gør.
Han får også tit sagt nogle dumme og hårde ting, når han er presset eller stresset, eller hvis jeg for eksempel skal ud med venner.

Jeg ved godt, det ofte bunder i usikkerhed, og hver gang forklarer han bagefter, hvorfor han sagde, som han gjorde.

Jeg ved jo også godt, at han ikke mener de hårde ting inderst inde, og jeg kan godt se igennem det.

Men i stedet for at møde ham i det, bliver jeg altid bare sur og stejler over de ting, han siger.

Det er som om, det er et mønster, vi kører i hele tiden.
Jeg ved godt, at han ikke mener noget ondt med alle de hårde kommentarer,

men jeg ved ikke, om jeg gider blive ved med at høre på det og finde mig i det, selvom han siger undskyld bagefter.
Jeg prøvede lidt at åbne snakken med ham, men nu taler han hele tiden om vores fremtid og børn, og han er sukkersød.

Han fortæller mig 30 gange om dagen, hvor skøn og dejlig jeg er, og hvor meget han elsker mig.

Det har han egentlig altid gjort, men jeg er næsten ved at brække mig over det, hvilket jeg føler er forkert.

Jeg burde jo bare være glad for at have en kæreste, der fortæller mig, hvor glad han er for mig.
Men det er bare rigtig svært, når vi bor sammen. Hvor skulle jeg så bo?

Jeg kan ikke passe vores hund alene, og kan jeg overhovedet være alene?

Jeg nyder jo stadig alle de ting, vi gør sammen – jeg ved bare ikke, om det er ham, jeg nyder.
Jeg står også snart over for en lang sabbatårsrejse og derefter uddannelse og eventuelt flytning på grund af studiet.

Jeg er bare så meget i tvivl om mine følelser, og jeg forstår ikke, hvorfor jeg har mistet sexlysten.
Mvh.
Den fortvivlede