Hvordan spørger man, om nogen vil mødes

Kære dig

Tak for dit modige brev. Og ikke mindst den tillid, du viser mig ved at skrive til mig.

Det, du beskriver, er både forståeligt og meget genkendeligt – især for mennesker, der har fået en autismediagnose senere i livet og derfor først nu for alvor er i gang med at sætte ord på egne og andres sociale signaler.

Det er vigtigt for mig at sige tydeligt i starten af mit brev til dig:
Der er ikke noget “forkert” i det, du oplever. Din tvivl giver god mening.

Når man har svært ved at aflæse andres intentioner – fx flirt, interesse eller venskab – kan sociale situationer føles uforudsigelige. Det kan også skabe usikkerhed omkring ens egen adfærd: “Hvordan bliver min adfærd opfattet af andre? Sender jeg signaler, jeg ikke selv er bevidst om?”
Det er en helt legitim bekymring, og du håndterer den allerede ved at reflektere – det er en styrke og den skal du have ros for! Når det så er sagt, så får jeg lyst til at sige til dig at det ikke er dit ansvar at kontrollere alle andres fortolkninger af din adfærd- dit ansvar er at være så tydelig på din som du kan på din egen måde.

Dit dilemma

Når jeg læser dit brev, kan jeg se, at du faktisk står med tre ting på én gang:

Du synes, han er interessant menneske og vil gerne bevare kontakten, du er i tvivl om dine egne følelser (om du gerne vil være venner med ham eller måske noget mere) og du  er usikker på, hvordan han vil forstå din invitation.

Sådan en situation kan hurtigt låse én fast, fordi man føler, man skal have “afklaret det hele”, før man handler.
Men det behøver du ikke. Umiddelbart vil jeg mene, at det ikke burde være prioritet at definere jeres relation på forhånd- den afklaring om i er venner eller måske noget mere vil kommer med tiden.

Og som sagt, så er det ikke dit ansvar hvordan folk omkring dig opfatter din adfærd. Dit ansvar er at være autentisk og være dig!

så er der kun en ting tilbage- og det er at få skabt kontakten og fortælle ham, at du gerne vil beholde kontakten efter han er flyttet.

Hvad kan du gøre?

Når jeg læser dit brev og dine dilemmaer, får jeg en fornemmelse af, at den situation du står i  egner sig rigtig godt til tydelig og enkel kommunikation hvor du ikke nødvendigvis behøver skjule din usikkerhed.

Tværtimod, hvis du vælger at sige til ham at du synes han er hyggelig at snakke med og spørger ham om han har lyst til at drikke en øl eller en kop kaffe med dig inden han flytter sender du en signal om at du ønsker at bevare kontakten- det kan både være som en ven eller date, men det behøver ikke at være defineret på forhånd. Hvordan vil det mon føles for dig at sige til ham? Bare kort, konkret og venligt?

En invitation som din behøver ikke være entydig. En invitation er ofte et “mellemrum”som både kan ende som et venskab, det kan udvikle sig til en romantisk relation eller bare ende som en god samtale.  Og det er helt legitimt ikke at vide før det er overstået.

Hvis der skulle opstår misforståelser, kan de afklares bagefter. Relationer er dynamiske, ikke perfekte fra start.

Afslutningsvis

Det er vigtig for mig afslutningsvis at pointere igen, at du ikke behøver at have styr på dine følelser på forhånd samt at du  ikke behøver at aflæse han korrekt eller gøre det hele perfekt. Du står ikke i en “forkert” situation, tværtimod- du står i en udviklingssituation, hvor du øver sociale erfaringer med høj refleksion. Det er et rigtig godt udgangspunkt.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til inspiration til, hvordan du kan løse dit dilemma.

Hvis du gerne vil snakke mere om det, er du meget velkommen til at ringe til HØRT på 116 111. Vi har åbent hele døgnet.

Kærlig hilsen

HØRT