Vi har sendt din besked fra Ung til ung videre til HØRTs brevkasse. Derfor får du her et personligt svar fra brevkasserådgiver. Du kan læse svaret herunder:
Kære du
Mange tak for din besked og den tillid du viser mig ved at dele de svære tanker og beder om hjælp.
Når jeg læser dit brev, får jeg vibes af en meget belastende og følelsesmæssigt svær situation både for din kæreste og for dig. Det er tydeligt, at du holder meget af ham og er oprigtigt bekymret for hans trivsel og sikkerhed.
Det, du beskriver omkring trusler om at blive smidt ud hjemmefra, gentagne afvisninger gennem opvæksten og manglende følelsesmæssig støtte, kan have stor påvirkning på et ungt menneskes psykiske trivsel og selvfølelse. Når man over længere tid lever med utryghed og frygt for at miste sit hjem eller blive afvist af sine nærmeste, kan det skabe stress, usikkerhed og følelsen af ikke at være ønsket eller tryg.
Når vi er bekymrede for vores kære
Det, du beskriver, lyder som en meget utryg situation for ham. Når et barn eller en ung gennem mange år får trusler om at blive smidt ud, blive “givet væk” eller ikke føle sig tryg hjemme, kan det sætte sig dybt psykisk. Den slags kan påvirke både selvværd, tryghed og mentale helbred — især når man samtidig kæmper med ADHD og føler sig misforstået af sine forældre. Det giver også mening, at du bliver ekstra bekymret, når han tidligere har haft suicidal tanker. Når mennesker føler sig alene, pressede eller konstant kritiseret hjemmefra, kan det påvirke dem rigtig meget følelsesmæssigt.
Det er derfor vigtigt at tage din bekymring alvorligt.
Når det så er sagt, så er det vigtigt at huske på, at du er hans kæreste og ikke en der kan og ska løse situationen alene. Din støtte, omsorg og opmærksomhed være meget betydningsfuld for ham.
Mange unge i lignende situationer oplever skyldfølelse eller ansvar for at “redde” deres partner, men det ansvar må ikke ligge alene på dig. Det er rigtig vigtigt at du også husker dig selv og passer på dig selv i det her.
Du virker som en meget omsorgsfuld kæreste, men du må også passe på dig selv. Når man er tæt på et menneske i stor mistrivsel, kan man selv blive følelsesmæssigt belastet over tid. Derfor er det vigtigt, at du også har støtte omkring dig.
Hvordan kan du støtte din kæreste?
Du behøver ikke kunne løse det hele for at gøre en forskel. Nogle gange betyder det mest, at et menneske oplever, at nogen ser dem, lytter og bliver ved med at bekymre sig.
Jeg tænker på, om du måske allerede har foreslået din kæreste at tale med en nogen? Måske hans læge eller studievejleder eller en anden tryg voksen. Eller måske også kommunen? Du skriver at din kæreste er 18 år gammel, så han er voksen og kan selv bestemme hvor og hvordan han skal bo. Og han kan også få støtte til det fra eksempelvis kommunen. Der findes også andre muligheder. Jeg har vedhæftet to links som jeg tænker kunne give lidt inspiration til dig og din kæreste så han kommer videre. den ene er ADHS+ ung og den anden er Flytte hjemmefra guides.
Pas på dig selv
Det er vigtig for mig at sige til dig :
Husk at passe på dig selv midt i alt det her! Og deler du dine bekymringer med nogle? Måske er dit forhold til dine forældre, sådan at du har lyst til at snakke med dem om hvordan din kæreste har det? Eller måske har du nogle gode venner eller andre voksne, du er tryg ved, som du kan tale med?
Når man elsker et menneske, der kæmper psykisk, kan man hurtigt komme til selv at leve i konstant bekymring og føle ansvar for deres liv og humør. Det slider rigtig meget mentalt. Du må gerne række ud til nogen omkring dig og fortælle, hvordan du har det.
Du lyder som et virkelig omsorgsfuldt menneske, og din bekymring viser, hvor meget du holder af ham. Men du behøver ikke kunne redde ham for at være vigtig for ham.
Nogle gange er det største, man kan gøre for et andet menneske, faktisk bare at blive ved med at være der, lytte og hjælpe dem med ikke at stå alene
Jeg håber, at du kan bruge mit svar til at passe på dig selv og støtte din kæreste i hans svære livssituation.
Hvis du gerne vil tale mere med HØRT, kan du også chatte med os på hørt.dk eller ringe på 116 111 (chat og tlf er døgnåben).
Kærlig hilsen
HØRT