Hej. Jeg er i lidt af et dilemma.
Jeg har gået på uddannelse med en fyr der er 2 år ældre end mig. I november måned begyndte vi at kysse lidt og var sammen bare os to. Jeg har aldrig haft noget med nogen før og derfor kildede det i min mave og var meget nyt og spændende. Ca. 2 uger efter at vi begyndte at have noget, kan jeg godt mærke der går lidt længere imellem hans snaps og beskeder. Så skriver han til mig en aften at han synes det er bedst hvis vi bare var venner, når vi gik i klasse sammen. Jeg har kun set ham 1 gang siden da, til noget komsammen, med nogle venner.
Jeg har været meget ked af det, fordi jeg troede det var godt, men samtidig har jeg også siden det begyndte haft en lidt mærkelig mavefornemmelse med det hele, som jeg ikke rigtig har kunne forklarer.
I går aftes skrev han til mig at han savnede at snakke med mig. Jeg blev vildt i tvivl om hvad han egentlig mener, men jeg tror at han savner mig lidt. Det gør mig da glad, men jeg er også blevet vildt i tvivl om hvad jeg selv føler. For efter de måneder der er gået, tror jeg bare at jeg har fortalt mig selv at han var spild af tid og at vi ikke skulle have noget igen. Men nu er jeg alligevel blevet i tvivl.
For han var egentlig vildt omsorgsfuld og jeg følte mig ret tryg når vi var sammen. Men der gik langt imellem hans beskeder, og jeg synes bare ikke helt det var som det skulle være . Så nu er jeg i tvivl om jeg muligvis skal give det en chance mere? For han har jo egentlig ikke gjort noget galt. Jo jeg synes det var træls at han var dårlig til at svarer og at han skrev over besked at det var slut. Men ellers var det jo egentlig meget godt. Hvad pokker skal jeg gøre?
Skal jeg bare komme videre, eller skal jeg give det en chance mere?
Jeg render rundt og er lidt sur på ham, men han har jo egentlig ikke gjort noget. Jeg tror bare jeg synes det var lidt barnligt at han kun gav det 2 uger og at han ikke engang sagde det til mig, da det var slut.
Hvad synes i jeg skal gøre?
Hilsen den forvirrede

Tilbage til brevkassen
