skole

Hej 19 årige.

Tak for dit brev, og tak for at dele dine tanker med HØRT. Du har meget fint beskrevet hvordan du har det og hvilke problemer du oplever i din hverdag.

Du starter med at skrive, at du endnu ikke er startet på en videregående uddannelse. Det skyldes at du altid har haft et problem med at komme ud af døren, selv da du gik i børnehave, og det har fulgt dig op gennem hele din skoletid  indtil nu. Sammen med kroniske smerter og konstant udmattelse er det svært at gennemføre en uddannelse.

På trods af alt det, har du afsluttet din 9. klasse. med skolen, så har du ret. Ellers ville du ikke Det synes jeg faktisk er ret imponerende. Så når du skriver at du ikke har problemer have kunnet gøre det. Så stor respekt herfra.

Jeg får lyst til at skrive til dig, at det jo ikke er nødvendigt at gå i skole eller tage en videregående uddannelse for at opnå det man gerne vil. Men på den anden side, så er det jo en ting du er god til. Så måske skulle du prøve at finde ud af hvordan det kan lykkedes for dig.

Jeg synes, at du skal tage fat i din læge, jeg ved godt at det kan være en stor mundfuld, men forhåbentlig kan det hjælpe dig på rette vej. Du kunne fx tale med din læge om hvordan du har det – både det fysiske og det psykiske. Så kan han/hun henvise dig videre til de rette fagpersoner? Jeg skriver dette fordi lægen meget ofte ligesom er den første dør man skal igennem for at få den hjælp man måske kunne have brug for.

Du er selv inde på, at du er opvokset i et belastet hjemmemiljø. Hvis du aldrig har fået talt med nogen om det, så kan det måske løsne op for nogle ting, at snakke med en om det. Måske kan du endda få nogle værktøjer, der kan hjælpe dig.

En fagperson kan måske også hjælpe dig med at opklare, hvor de kroniske smerter og udmattelsen stammer fra. Hvis der kommer klarhed over det, så kan du måske endda få noget hjælp til at mindske eller helt slippe for dem.

Du har allerede rakt ud til HØRT, det vidner om at du ønsker at få hjælp. Så jeg håber at du har mod til at gå det sidste stykke vej og snakke med nogle fagpersoner om det.

En anden ting jeg tænkte på, er at tage en snak med en uddannelsesvejleder. Jeg forestiller mig at du allerede har talt med én, idet du har taget en FGU. Måske kunne denne uddannelsesvejleder hjælpe dig igen? For det er jo muligt at tage en gymnasieluddannelse som enekeltfag på VUC. Således at du kun tager de fag du kan overskue?

Til sidst får jeg lyst til lige at bruge et par linjer på din mor. Du beskriver at din mor presser på for at få dig til at starte i skole igen. Da hun ikke selv har arbejdet i årevis, fornemmer jeg, at du ikke mener at du kan bede dig om at starte i skole. Måske er hendes ønske for dig blot, at du ikke skal ende i den samme situation som hende. Jeg kender ikke jeres relation eller din mor. Men prøv at overveje om det er hendes bagtanke. Hvis det er, så gør det det måske lettere ikke at blive irriteret på hende.

Jeg håber at mit svar har kunne give dig lidt ideer til hvordan du kommer lidt videre.

Hvis du har behov for det, så vil jeg meget gerne sende dig et opfølgningssvar om en uges tid.

Kærlig hilsen HØRT