Tilbage til Ung til ungJeg er snart 19 år og har endnu ikke påbegyndt nogen uddannelse ud over at have afsluttet 9. klasse. Det er ikke, fordi jeg fagligt har svært ved skolen. Tværtimod klarer jeg mig godt i fagene. Men lige siden jeg var lille, har jeg haft store vanskeligheder ved at komme af sted hjemmefra. Allerede i børnehaven havde jeg svært ved at møde op, muligvis på grund af et meget belastende hjemmemiljø.
Jeg afsluttede 9. klasse uden reelt at møde op i løbet af skoleåret og deltog kun i eksamenerne. Jeg kunne simpelthen ikke komme af sted, og det er et problem, jeg stadig kæmper med. Jeg har efterfølgende gået på FGU, men også dér havde jeg store udfordringer med fremmøde, selv med nedsat tid.
Derudover har jeg betydelige fysiske problemer, blandt andet daglige kroniske smerter, uden at der endnu er stillet en konkret diagnose, og der kommer sandsynligvis aldrig en på. Jeg er konstant udmattet, selv på dage hvor jeg kun er hjemme og ikke laver andet end at sidde op og i mange smerte hver eneste dag. Jeg har sjældent overskud til noget som helst, og sådan har det været hele mit liv.
Min mor presser mig til at starte i skole igen på trods af mine problemer. Hun har selv ikke arbejdet i flere år, har ikke selv en uddannelse, men forventer alligevel, at jeg skal kunne tage en uddannelse når jeg har alle de problemer hun ikke selv havde.
Jeg er meget usikker på, om jeg nogensinde vil kunne gennemføre en egentlig uddannelse eller have et arbejde. Jeg har svært ved overhovedet at sætte ord på min situation. Realistisk set tror jeg højst, jeg ville kunne klare omkring et år på nedsat tid, før jeg ikke ville kunne mere. Og uden en gymnasial uddannelse ved jeg ikke engang, hvilke muligheder der findes for mig fremover. Jeg vil ikke ende op på gaden eller kun med kontanter til mad, men sådan ser det ud til. Jeg kan ikke forestille mig andet.
Svar fra andre
Hej søde du❤️ Det er meget hårdt at læse det du skriver. Jeg har meget ondt af dig❤️ Jeg synes dine problemer faktisk virker så vanskelige, at jeg synes du burde tale med en psykolog. Hvis man har det så dårligt at man ikke har overskud til at tage i skole, kan det nemlig være tegn på stress eller depression. Ikke fordi det nødvendigvis er det som er problemet. Du fortjener stadig hjælp, selv hvis du ikke fejler noget. Held og Lykke❤️
//
//
Hej, din besked berørte mig rigtigt meget, jeg er selv 19 år og har i 2 år lavet lidt forskelligt fordi jeg ikke kunne overskue at gå i skole. Det lyder til at du har rigtig mange ting der går dig på og måske vil det hjælpe at snakke med nogen om det. Da jeg droppede ud af stx, snakkede jeg med en studievejleder, jeg fik lov til at prøve og arbejde i en butik hvor vejlederen hjalp mig med at lave en hverdag som passede mig. Nu jeg 19 år og er snart færdig med min hf, hvis du ønsker det tilbyder hf enkeltfag, hvor du selv har muligheden for at tilrettelægge hvor meget du går i skole. Udover det synes jeg det vigtigt du får talt med nogen om de udfordringer du beskriver med smerte, vigtigteste af alt så skal du huske at der altid er en plads for dig i verden 💗 håber du finder noget som passer dig 🙂
//
//
Det er ikke længere muligt at kommentere på denne besked. Vil du hjælpe andre unge, så klik her istedet