Kære V
Tusind tak for dit brev. Det er virkelig fint at læse, hvordan du deler din forelskelse, glæde og usikkerhed. Jeg får lyst til allerførst at sige: Det giver rigtig god mening, at du står med mange blandede følelser lige nu.
Du skriver, at du har fundet ud af, at du er homoseksuel, er begyndt at date og har mødt en mand, som du holder meget af . Og så er det endda gensidigt. Det lyder både spændende og dejligt. Samtidig skriver du, at relationen føles lidt “forbudt”, fordi han er 36 år og du er 18. Bare det, at du sætter ord på den dobbelthed, fortæller mig, at du er meget reflekteret og tager både dig selv og situationen alvorligt.
Jeg hæfter mig ved, at du beskriver ham som en, der har givet dig plads, tid og ro til at mærke efter, om det her er rigtigt for dig. Det er vigtigt. Og det er også vigtigt, at du selv bliver ved med netop det: at mærke efter. Ikke kun i dine følelser for ham, men også i dig selv. Føler du dig tryg? Føler du, at I er ligeværdige i jeres beslutninger? Føler du, at du frit kan sige fra, hvis noget ikke føles rigtigt? Det er ikke spørgsmål, der betyder, at noget er forkert, men spørgsmål, der kan hjælpe dig med at passe på dig selv i en relation, hvor der er en stor aldersforskel.
Der er nemlig nogle ting, der er gode at være opmærksomme på. Særligt når aldersforskellen er så stor, som den er for jer. Han har højst sandsynlig mere erfaring med at være i et parforhold. Det gør det også muligt for ham at sætte nogle rammer for jeres forhold, som måske kan være sværere at gennemskue, når man ikke har lige så mange års erfaring. Giver det mon mening for dig? Jeg kan jo læse, at du er en intelligent og velreflekteret ung mand. Så bliv endelig ved med at være det. Og husk dig selv på, at dine grænser, behov og følelser er vigtige både nu og i fremtiden, hvis det ender med at blive jer to.
Når det kommer til din familie, kan jeg godt forstå, at det føles svært. Ikke kun fordi det er en mand, men fordi aldersforskellen er så tydelig. Mange forældre vil reagere med bekymring, også selvom deres intention i bund og grund er at passe på deres barn. Det kan være hårdt at stå i, når man fortæller noget meget sårbart, men også rigtig rart for én selv. Samtidig synes jeg også, det er en rigtig fin idé at fortælle dem om det. På den måde kan du måske også reflektere højt med dem? Det kan være en stor hjælp for at sikre dig, at du fortsætter med at føle at du får plads, ro og tid til at tænke af ham, du dater. Som du også gør lige nu.
Måske kan det hjælpe at tænke på, hvad du egentlig gerne vil have, når du fortæller dem det. Er det accept med det samme? Er det forståelse? Eller er det “bare” at være ærlig og ikke gemme en vigtig del af dit liv? Det er okay, hvis dine forældre ikke forstår det hele med det samme. Nogle gange har voksne brug for tid til at vænne sig til en ny virkelighed, ligesom du selv sikkert også har haft.
En mulighed kunne være at starte med én person i familien, som du føler dig mest tryg ved. Det behøver ikke være begge forældre på en gang. Det bestemmer du helt selv. Du kan også vælge at fortælle det i bidder: først at du dater en mand, som betyder noget for dig, og senere, når du er klar, fortælle om alderen. Er det noget, der lyder mere overskueligt for dig?
Når du fortæller om aldersforskellen, kan det måske være hjælpsomt at sætte ord på dine egne refleksioner. For eksempel at du godt selv er opmærksom på forskellen, at du har tænkt over den, og at du mærker efter, om det føles trygt og rigtigt for dig. Det kan nogle gange berolige forældre at høre, at deres barn ikke er “blind af forelskelse”, men faktisk tænker sig om.
Du spørger også, hvordan du tager mod til dig. Jeg tror, mod i den her situation ikke handler om at være frygtløs, men om at gøre noget, selvom det er sårbart. Og du er allerede i gang. Du har skrevet herind, du har mærket efter, du stiller dig selv vigtige spørgsmål. Det er mod.
Husk også, at du ikke er forpligtet til at tage alle kampe på én gang. Du må gerne give både dig selv og din familie tid. Og uanset hvad deres første reaktion bliver, siger den ikke nødvendigvis noget om, hvordan de vil have det på længere sigt.
Du er altid velkommen til at skrive igen, hvis du får brug for at vende det videre. Både din relation til ham og dine tanker om din familie. Du står ikke alene med det her.
Kærlig hilsen
HØRT
Tilbage til brevkassen
