Kære Du,
Mange tak for dit brev. Det lyder til, at du virkelig går med mange tanker og overvejelser, så hvor er det godt, at du skriver til os.
Du fortæller, at du er ret sikker på, at du har en eller anden form for depression, da du oplever at have svært ved at komme op og morgenen, og at du ofte bryder ned og må tage hjem. Er det mon rigtigt forstået? Du fortæller også, at næsten hele din familie har noget af det samme, hvilket gør dig endnu mere sikker på, at du også har det. Når du skriver sådan, tænker jeg først og fremmest på, om du mon kan tale med din familie om de tanker og følelser, du går rundt med? Jeg tænker nemlig, at det kunne være rigtigt rart for dig, hvis du kunne tale med nogen om det – og måske din familie er et godt sted at starte, hvis de kan relatere til de ting, du oplever? Har du mon lyst til at åbne dig op for dem?
Jeg tænker i hvert fald, at det bedste, man kan gøre i sådan en situation, som du står i, er at tale med nogen om det. Det kan nemlig virkelig være rart at få lettet hjertet. Og du har jo faktisk allerede taget det første skridt ved at skrive ind til os – hvilket er virkelig godt. Det er dog helt forståeligt, hvis det ikke giver mening for dig at tale med din familie. Der er heldigvis andre steder, man kan få hjælp, herunder Headspace, som er et gratis og anonymt samtaletilbud. Her er det muligt at få en fysisk samtale med en af deres rådgivere, hvis du bor i nærheden af et af deres centre.
Du skriver, at du ikke har lyst til at tale med psykiatrien om, hvordan du har det, fordi så vil der være nul chance for, at du kan starte på hormoner. Det forstår jeg virkelig godt, især fordi du virkelig har glædet dig til og ventet længe på, at du kan starte på hormoner. I den forbindelse spørger du, om du kan nævne, at du føler dig depressiv, når du er startet på hormoner. Det kan jeg desværre ikke svare dig på, men FSTB har et rådgivningstilbud til børn og unge, hvor du kan få information og viden. Hvis du har lyst til det, tænker jeg, det kunne være en mulighed at ringe til dem og høre ad, hvordan det egentligt forholder sig med hormoner og depression.
Samtidig vil jeg også kærligt fortælle dig, at hvis du har en depression, så er det vigtigt, at den bliver behandlet. Depression kan nemlig forværres, og jo mere depressiv, man er, jo sværere er det desværre at blive rask igen. Jeg tænker, om det måske kunne være muligt at spørge FSTB, hvad de tænker, den bedste løsning er? Hvad mon du tænker om det?
Afslutningsvist får jeg sådan lyst til at kommentere på den første del af dit brev, hvor du skriver, at du er blevet sundere fysisk, og at du er startet i skole. Hvor er det altså mega sejt! Det er virkelig beundringsværdigt, at du har gemmeført de mål, du satte dig for, og at du nu tager dig bedre af dig selv. Det er nemlig så vigtigt, at man passer på sig selv – godt gået!
Hvis du har andre spørgsmål, eller hvis noget i mit svar til dig er uklart, så er du altid velkommen til at kontakte os igen. Du er også velkommen til at bede om en opfølgning – i så fald kontakter jeg dig igen om en uges tid. Ellers vil jeg ønske dig alt det bedste fremover!
Kærlig hilsen
HØRT
Tilbage til brevkassen
