Selvskade trang

Kære dig,

Mange tak for dit brev til os på HØRT og at du deler dine tanker så åbent og ærligt.

Det er tydeligt, at du sidder og kæmper med dig selv og dine tanker, så dét, at du skriver og søger hjælp, er et stort og modigt skridt.

Jeg vil prøve at gøre mit bedste ved at give dig nogle råd, du forhåbentligt kan bruge og som hjælper dig videre.

Jeg vil hurtigt sammenfatte, hvordan jeg læser dit brev.

Du skriver, at det er lang tid siden at du har selvskadet, men at du på det tidspunkt, hvor du skriver brevet, sidder med en trang til at selvskade igen. Det eneste der holder dig tilbage er, at du ikke har noget, du kan bruge. Du siger, at du er glad for du ikke har noget du kan bruge, da du ellers nok ville komme på skadestuen for at blive syet. Trangen til at selvskade er noget der fylder rigtig meget og du føler at du bliver sindssyg, fordi tanken ikke forsvinder. Derfor læser jeg dit brev sådan, at du gerne vil have hjælp med at finde ud af, hvordan du kan få styr på dine tanker og din trang til at selvskade, så det ikke sker igen. Jeg håber, det er rigtig forstået?

Jeg vil starte ud med at sige, at det viser en enorm styrke hos dig, at du har mod og overskud til at række ud efter hjælp, mens du er i en situation, hvor det at selvskade fylder rigtig meget og gør, at du føler du bliver sindssyg.

Hvordan har du det mon i dag, hvor jeg svarer dig? Er tanken om selvskade stadig noget, du føler du sidder med og som får dig til at føle dig fanget?

Hvis det gør, vil jeg starte ud med at stille et par spørgsmål til din situation, hvor lysten til selvskade har trængt sig på. Det første jeg tænker på er, om der mon er sket noget, der har været en trigger for, at du begyndte at føle en trang til at selvskade? Hos nogle unge, der selvskader, bliver tanken om selvskade ofte udløst af enten en indre konflikt og stærke følelser, man har svært ved at være i, eller også bliver man påvirket af noget udefra, som fx sker i ens liv, som fx en situation med ens familie, venner, kæreste eller noget helt tredje?

Mange unge føler, at dét, at selvskade, kan hjælpe med at håndtere svære følelser eller situationer, der er svært for en og gør ondt indeni. Er det mon også det, der er sket for dig, da du skrev til os?

Jeg læser dit brev desuden sådan, at du kæmper med de følelser og tanker du har, og at de ender i at du selvskader. Det er derfor vigtigt at påpege, at følelser og tanker nogle gane bare er det – nemlig bare følelser og tanker, der kan påvirke vores handlinger. Du ønsker, at din handling ikke bliver selvskade og en tur på skadestuen, men i stedet en hverdag uden en trang til at gøre skade på dig selv. Lige nu er du på et stadie, hvor du har tanker og følelser, men vil have hjælp til at dine handlinger ikke ender i selvskade.

Du fortæller, at du tidligere har selvskadet og er det rigtigt forstået, at du i denne forbindelse også har været på skadestuen for at blive syet? Det lyder som om, det er noget du gerne vil undgå og at du i en længere periode har formået at stoppe med at selvskade, så jeg bliver lidt nysgerrig på, hvordan du gjorde det? Du siger, at der ikke er noget, du kan bruge til selvskade, så jeg tænker måske, at du og dem du bor sammen med har sørget for, at der ikke er noget der kan bruges? Har du måske talt med din familie om det, eller dem du bor sammen med?

Du fortæller, at du ikke har selvskadet i længere tid, så jeg tænker, om du mon har brugt nogle strategier, såsom at lægge en plan for, hvordan du kæmper imod trangen til selvskade?

Du har måske fjernet ting, du ellers bruger til at selvskade, eller også har du en handleplan du følger, når du kan mærke, at noget er svært eller at følelser og tanker er ved at tage over?

Nogle unger lytter for eksempel til white noise, musik eller lydbog, for at få tankerne væk til noget andet. Andre ser serier og film, og nogle har en aftale med en nær ven eller et familiemedlem, om at de så kan tale om det, der fylder og gør ondt. Der er også nogle, der skriver deres tanker og følelser ned, for at få dem ude af hovedet. For mange er det en stor hjælp at have en handleplan der siger: “Når jeg har det svært, når noget gør ondt, så gør jeg det her, indtil følelsen og tankerne forsvinder”.

Har du måske allerede prøvet noget af det?

Hvis du har brug for at tale med nogen, der har specialiseret sig i at tale med unge, der selvskader, så kan du også tale med Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. De kan rådgive dig mere konkret om det at være ung og selvskade, og deres rådgivning er ligesom vores anonym. Der er også mulighed for et dybdegående samtaleforløb eller personlig rådgivning.

Mange unge skammer sig over at bruge selvskade som en vej ude af de svære følelser, så det er meget modigt og stærkt af dig, at du både kan række ud efter hjælp, mens du har det svært, men også at du kan tale om det. Det viser mig, at du er meget moden for din alder og kan reflektere over, hvor vigtigt det er at kunne tale om sine følelser og håndtere dem.

Jeg fornemmer på dit brev, at du har et stort ønske om, ikke at selvskade igen. Du har tidligere formået at holde dig fra det i lang tid og det viser mig, at du ikke kun gerne vil, men også kan. Det er stærkt, at du har fundet strategier der hjælper, men måske hjælper det ikke lige nu og derfor rækker du ud efter hjælp. Du virker som et modigt, målrettet og reflekteret ungt menneske, der kan kæmpe imod trangen til selvskade. Jeg håber, at mine råd om en mulig handleplan og mine overvejelser omkring nye eller gamle strategier lander et sted hos dig, som du føler du kan bruge til noget.

Du er altid velkommen til at bede om en opfølgning, hvor jeg skriver et nyt brev til dig om en uges tid for at spørge, hvordan det går.

Kærlig hilsen fra

HØRT