Kære du
Mange tak for din tillid.
Du skriver at du tidligere har skrevet herinde omkring dine tanker og følelser om dine forældres deltagelse i din dimission.
Du skriver, at du ikke er sikker på, at du ønsker at få hue på af flere grunde, blandt andet at du ikke ved, hvem der skal give dig hue på. Du skriver, at du ikke ønsker, at det skal være dine forældre, og at du ellers ikke rigtig har nogen, som du hellere vil have at skulle give dig hue på. Du skriver også, at du ikke gider at deltage med din klasse med alle de hue regler, der er der. Du skriver også, at det måske kan være fordi du ikke har lyst at gøre ting med din klasse.
Du skriver at du ønsker at have mere “seriøs” snak med nogen du kender om det her. Du nævner din mentor og en anden klassesmentor som mulige “voksne” du kan tale med.
Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at du har gjort dig mange overvejelser omkring huen og hele afslutningen på gymnasiet, og det giver rigtig god mening, at du føler dig lidt i tvivl.
Men, når det så er sagt, så viser dit brev mig, at du kender dig selv godt og er opmærksom på, hvad der føles rigtigt for dig. Jeg vil gerne understrege, at det er helt normalt at have det anderledes end ens klassekammerater og fuldstændig okay ikke at have lyst til at følge alle traditioner.
Når jeg læser dit brev fornemmer jeg at du tænker klogt over, hvordan du kan undgå pres og gør dig tanker over forskellige scenarier f.eks. hue/ikke hue, og at du gerne vil vende det her med en voksen, du føler dig tættere med. Du udviser, overblik, grænsesætning og mod til at søge hjælp på dine præmisser, hvilket er personlige styrker som kan hjælpe dig til at tage gode beslutninger.
Når vi snakker studentertid og huen med alle de regler, der følger med, betyder det for mange fest og fællesskab, men for nogle andre kan det føles ubehageligt eller ikke give mening, og begge dele er lige gyldige måder at have det på. Jeg kan dog forestille mig, at det er kun det færreste, der tør sige fra overfor de traditioner. Jeg synes, at det er supersejt, at du sætter ord på dine tvivl omkring huen og mærker efter hvad du har lyst til.
Jeg kommer til at tænke på nogle små råd du måske kan bruge og hvis jeg skyder helt fordi, så kan du bare lade dem fare, eller måske bruge dem til at komme på noget andet du måske kan bruge.
Hue på dine betingelser.
Jeg synes du har en god pointe når du skriver:
Jeg tror det er lettere at komme væk fra at skulle deltage og være med til hue-‘reglerne’, ved at ikke have en hue. På den måde kan jeg lettere undgå det uden spørgsmål om hvorfor jeg ikke vil ‘deltage’. Selvfølgelig vil jeg få spørgsmål om hvorfor jeg ikke har hue, men det tror jeg er lettere at svare på og komme væk fra.
Det er helt okay ikke at købe en hue. Men jeg vil også lige nævne, at det er også okay at købe en og bruge den, som DU selv vil. Du kunne fx lade en ven/veninde sætte huen på hovedet? eller slet ikke have en “påsætning”. Du kan sådan set købe en hue, men lade den blive i tasken. Hvis nogen spørger, kan et kort svar være nok. Noget ala:
“Jeg springer huereglerne over det er ikke lige mig, men god fest til jer.”
“Jeg har valgt ikke at bruge hue. Det passer bedst til mig.”
Jeg foreslår de sætninger, fordi de er neutrale, høflige og ikke inviterer til yderligere diskussion.
Når jeg skriver disse ting er det ikke for at gøre kompleksiteten større for dig, men for at understrege at jeg synes du skal gøre det der føles rigtigt for dig. Du er god til at mærke efter og har en god dømmekraft
Du nævner, jo at du ikke har lyst til, at dine forældre skal give dig huen på. Jeg får en fornemmelse af at det handler om at du gerne vil have lov til at markere afslutningen på din egen måde, uden at det bliver forbundet med noget, du ikke har det godt med. Det viser en høj grad af selvstændighed.
Du nævner ikke årsagen til hvorfor du ikke ønsker at dele oplevelsen med dine forældre og her på HØRT vi ved vi, fordi vi taler med mange unge, at det kan der være mange forskellige årsager til.
Det væsentlige er at uanset hvad, så har du ret til at sætte grænser, også over for dine forældre. Det kan være svært, er også vigtigt at kunne især når man gerne vil passe på både sig selv og sine relationer.
Jeg får alligevel lyst til at spørge om du mon har tænkt over hvordan de vil reagere på ikke at blive en del af denne hue situation? Måske opstår der en konflikt, eller måske reagerer de slet ikke? Som du også selv skriver, kan du også altid ringe/chatte med os hvis du skulle få brug for støtte eller ideer til en potentiel samtale med dine forældre.
Du vælger selv hvem du vil tale med.
Det er rigtig godt, at du overvejer at tale med en mentor om det. Du må meget gerne vælge den person, du føler dig mest tæt ved. Det er ikke mærkeligt, og det er faktisk et sundt og modent valg.
Du kan sagtens tage kontakt til den anden mentor og sige, at du gerne vil vende nogle personlige overvejelser om huen og afslutningen, fordi du føler dig mere tryg ved at tale med vedkommende. Du kunne måske skrive en besked til personen inden, hvor du lige forklarer din situation? En tekst om, hvad du har brug for, lidt som det du har skrevet her til os på HØRT med?
En samtale med en voksen, du har tillid til, kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du bedst passer på dig selv og samtidig håndterer dine forældre på en måde, der føles rigtig. Samtidigt kan det være hjælpsomt i forberedelse på dine forældres reaktion og give dig redskaber til at huske, at deres følelser er deres ansvar, ikke dit. Det tror jeg, at samtaler med den, du stoler på, kan hjælpe dig rigtig meget med.
Det lyder som om, du allerede er godt i gang med at mærke efter, hvad der føles bedst for dig, og det er et rigtig godt udgangspunkt.
Uanset hvad du vælger, så vil du stadig have gennemført en stor og flot præstation ved at afslutte gymnasiet, det er det vigtigste.
Du står over for en stor milepæl, og uanset om du vælger at have en hue eller ej, har du gennemført noget, du kan være stolt af.
Jeg håber, du kan bruge mit svar, og at nogle af mine spørgsmål og ideer kan give dig lidt inspiration og støtte dig i at få en snak med den anden mentor og fortælle om dine behov til dine forældre.
Hvis du har lyst, kan jeg tilbyde dig en opfølgning om en uge, hvor jeg skriver til dig for at høre, hvordan det mon er gået. Du vil stadig være anonym. Hvis du gerne vil tale mere med HØRT her og nu, kan du også chatte med os på hørt.dk eller ringe på 116 111 (chat og tlf er døgnåben).
Kærlig hilsen
HØRT
Tilbage til brevkassen
