Kære dig.
Jeg vil starte med at beklage at der er gået lidt tid, fra du har sendt din besked, og til du nu får et svar.
Det lyder som om, at der er rigtig mange ting, som fylder hos dig lige nu. Derfor er det så godt, at du rækker ud og beder om hjælp til at styr på alle tanker og følelser. Jeg vil gøre mit bedste for at komme rundt om det hele.
Forandringer og hvad det gør ved kroppen
Først og fremmest lyder det som et hårdt og udfordrende skoleforløb, som du har oplevet i folkeskolen. Du nævner selv dit nervesystem og derfor vil jeg sige lidt om det. Når nervesystemet er på overarbejde, så bliver det både svært at tage ny læring og viden ind, fordi krop og sind er i alarmberedskab og derfor mere opmærksom på alt det andet, som sker i og omkring dig, og ikke på, hvad du egentlig skal lære fagligt. Derfor kan man nemt få følelsen af at være skoletræt eller at det er svært at lære de ting, som man skal lære. Så bruger krop og sind kræfterne på at navigere i alt det sociale, som foregår, og som kan være svært. Så kan dét “pres”, som ligger i skolen, føles ekstra stort, fordi det kommer oveni at føle sig presset socialt. Jeg ved ikke, om disse ting giver mening for dig. Jeg håber sådan for dig, at du vil kunne opleve en anden trivsel og ro i gymnasiet i forhold til det sociale, også selvom al forandring jo kræver ekstra energi en periode. Det gælder egentlig uanset om man er introvert eller ekstrovert. Så det kan jeg godt forstå, du spekulerer på og på sin vis måske prøver at forberede dig selv lidt på også.
Jeg tænker, at det måske ville være en god ide at finde nogen tæt på dig også, til at snakke med om disse følelser og oplevelser, så de forhåbentlig kan fylde lidt mindre. Når man har sådan nogle oplevelser med sig fra folkeskolen, kan det føles som om, at man går rundt med en bombe, som kan eksplodere når som helst. Den bombe kan nogle gange afmonteres ved at snakke om sine oplevelser, så de kan blive i fortiden. Det kan måske også hjælpe på den følelse af at miste sig selv, som du beskriver. Jeg ved ikke, om du har nogle forældre, noget familie, eller den anden gode veninde du nævner, som du kan snakke med om disse ting? Når først du er startet vil der også være uddannelsesvejledere på gymnasiet, som man kan bruge til sådan nogle snakke. De er ikke kun snakke om linjer, hvad der skal ske efter gymnasiet osv. som de kan bruges til. Det er også generelt ift. trivsel, mens du læser på gym.
Derudover får jeg lyst til at sige, at de fleste unge synes, at det er et stort og udfordrende skifte fra folkeskolen og videre til anden uddannelse. Det er helt almindeligt at være nervøs over, hvordan man skal klare de faglige krav og hvordan man skal finde venner og falde til. Det er der rigtig mange unge, som tænker over. Også selvom man ikke kan se det på dem.
Venskaber der ændrer sig
Det lyder også som om, at det måske kan give dig en chance for tænke lidt over, hvordan du gerne vil vise dig som person i venskaber, så du er tro mod dig selv. Du beskriver, hvordan du føler, at du er ved at vokse fra din veninde. Det er helt naturligt, at venskaber kan ændre dig i disse år, fordi man langsomt finder ud af, hvordan man er som person og hvad man søger i venskaber. Nogen gange udvikler man sig også bare i forskellige retninger. Og nogen gange betyder det, at venskabet måske tager en “anden form”, altså at man ses på en anden måde end før. Mens det andre gange kan føre til, at man måske helt stopper med at ses. Ved du, om din veninde har det på samme måde?
Der er i øvrigt intet galt i at være introvert og nyde sit eget selskab. Tværtimod kan det være en stor styrke at kunne være alene, da mange synes, at det er svært. Måske du kan øve dig på at sige højt i trygge relationer, at du er lidt introvert, så folk kan lære dig at kende. Mit gæt er at du faktisk vil opleve, at mange kan nikke genkendende til det, men også ‘gør sig umage’ for at være mere på og udadvendte, måske især den første tid. Man kan stadig godt være gode venner med ekstroverte mennesker, selvom man er introvert, hvis man kan øve sig på at sige det højt. Jeg håber, at det kan give lidt mening for dig?
Til sidst vil jeg kort komme ind på dine tanker og følelser om køn og musik.
Jeg kan høre, at du tænker meget over din identitet og herunder kønsidentitet. Det er mega stærkt, at du tager stilling og ser dine behov og din identitet i øjnene. Og jeg ved godt, at det kan være svært at sige højt, fordi man måske er bange for at blive misforstået eller føle sig ekskluderet eller anderledes. Men jeg tror også, at det er en vigtig proces for, at du kan føle dig helt som dig. Det er okay, at denne proces kan tage tid og at det kræver overskud og tid at samle mod for at kunne sige det højt. Og måske har du brug for støtte i denne proces. Det kan måske hjælpe at søge nogle steder, hvor du kan spejle dig i nogen, som gennemgår lignende processer, så du både kan øve dig i at sige det højt og blive spejlet af nogen, som kan genkende dine tanker og følelser. Der findes flere lgbt-grupper og rådgivning, som kan give dig dette. Jeg vedhæfter et link til et af stederne.
I forhold til din interesse for musik er det mega vigtigt at holde fast i nogle interesser, hvor man samler glæde, og kan drømme frit. Det er måske mindre vigtigt at tage stilling til lige nu, om du skal satse på om det kan blive virkelighed, men lige nu er det et frirum og et sted, hvor du kan se dig selv. Så måske det kan tage noget af presset af, hvis du kan nøjes med at tænke det som vigtig interesse og et frirum, hvor du samler energi. Og derfra må alle drømmene godt være der, uden at du skal tage stilling til, om det kan lade sig gøre eller ej. Kan det mon give mening for dig? Og så er jeg nysgerrig på, om du har mest lytter til musik eller du spiller eller synger lidt selv allerede?
Nu har jeg forsøgt at svare på de mange gode tanker og beskrivelser, du har skrevet og jeg håber, at du kan bruge dele af mit svar til noget. Som sagt kan jeg høre, at der er meget på spil hos dig, både i fortiden fra folkeskolen og bekymringerne om fremtiden.
Når det hele hober sig op i tanker og følelser, kan det nemt komme til udtryk i at føle, at man vil fejle i alt. Det er helt almindeligt at ramme den følelse, fordi man ikke kan tage sig af det hele på én gang. Jeg håber, at mit svar kan give dig lidt ro på og måske også kan give dig mod på at tale med nogen om dine tanker og følelser. Og så ellers taget ét skridt af gangen hen mod studiestart. Alle er nervøse, måske endda bekymrede, op til sådan en forandring. Prøv om du kan se med lidt milde øjne på dig selv og tillade dig at være lidt nervøs. Giv opstarten en chance og vær så tro mod dig selv, som det nu engang er muligt i sådan en overgang.
Jeg håber, at du får en god oplevelse med at starte i gymnasiet.
Husk, at du er god nok, præcis som du er. Og hvis ikke gymnasiet er for dig, så findes der så mange andre muligheder. Det kan en uddannelsesvejleder hjælpe med løbende, hvis du får det behov.
Hvis du har lyst til at vi taler sammen igen, så tak ja til en opfølgning, og så vil jeg skrive til dig igen om en uges tid. Det er også helt okay, hvis du føler at du har fået noget brugbart nu og her og ikke behøver tale mere.
Vi er i hvert fald altid klar til at hjælpe og lytte, enten her eller på HØRT chat og tlf. 116 111.
Kærlig hilsen HØRT
Tilbage til brevkassen
