Jeg bliver student om under en uge, og det vil sige at jeg skal på studenterkørsel. Jeg har det lidt ambivalent med det, da jeg overhovedet ikke drikker alkohol, så jeg føler både nervøsitet og spænding for hvad der venter mig.
Jeg glæder mig naturligvis til at fejre med min klasse at det er overstået, men bliver jeg mon udelukket fordi jeg ikke drikker alkohol?
Jeg ved ikke hvad jeg søger, men havde brug for at skrive det, så hvis nogen alligevel har et råd eller to, tager jeg imod dem med åbne arme.
På forhånd tak❤️🩹

Besked
Studenterkørsel uden alkohol?
Ung kvinde, 18
Svar fra andre
Hej
Jeg er godt nok stadig på folkeskole, men synes alligevel jeg ville svare.
Det er et rigtig godt spørgsmål, og jeg tror absolut ikke du bliver holdt ude af fællesskabet hvis du ikke drikker.
Jeg synes bare at du skal sige det til dine nærmeste venner, og fortælle dem at du ikke har det så godt med at skulle drikke.
Ellers så synes jeg bare du skal hænge ved at du ikke vil drikke, og bare hygge dig!
Og tillykke med studenterhuen!
Kh 15 årig pige
//
//
Hej pige. Det er tirsdag når jeg skriver det her, så jeg kunne forestille mig du allerede har været på studenterkørsel. Jeg må virkelig sige at jeg finder tryghed i dit brev, for jeg havde det præcis ligesom dig inden studenterkørsel. Jeg drikker heller ikke alkohol og har været bange for at blive presset til at drikke fordi det netop var vogntur hvor alle drikker, men da jeg endelig kom på vognturen, havde alle det helt cool med at jeg ikke drak. Hvis du ikke har været på vogntur endnu, vil jeg bare sige – tag det som det kommer. Det kkan ligeså godt være du intet har at bekymre dig om
//
//