Hej, er det normalt at være forelsket i alle mulige drenge som man ikke kender?
Brev
Hej, er det normalt at være forelsket i alle mulige drenge som man ikke kender?
Kære du,
Tusind tak for dit brev. Jeg er glad for, at du skriver ind, når nu du er i tvivl om noget. Du spørger nemlig, om det er normalt at være forelsket i alle mulige drenge, som man ikke kender. Det korte svar er ja. Der er mange man kan opleve at være forelsket i flere – også selvom man ikke kender dem.
Mange oplever måske forelskelse som et sug i maven, sommerfugle eller en meget intens lyst til at være fysisk tæt på vedkommende. Er det mon følelser, du også kan genkende? Forelske kan desuden både være fantastisk og dejligt, men også forvirrende, hvilket jeg fornemmer, at du måske oplever lige nu. Er det mon rigtig forstået? Her kan det måske hjælpe at huske på, at man jo ikke selv styrer, hvem man bliver forelsket i. Derfor er det jo også ganske naturligt, at du oplever at være forelsket i flere på en gang – også selvom du faktisk ikke kender dem.
Jeg håber, at mit svar her gav dig noget afklaring om, at hvad du oplever. Og det er faktisk også noget, som rigtig mange andre oplever. Hvis du gerne vil have noget uddybet, eller hvis du har andre spørgsmål, så er du altid mere end velkommen til at kontakte os her på HØRT igen. Ellers vil jeg ønske dig alt det bedste fremover!
Kærlig hilsen
HØRT
Din besvarelse er 100% anonym