Kære 19- årig pige
Tak for dit brev. Og især den tillid du viser, ved at skrive så åbent og ærligt om dine inderste tanker. Det er rigtig godt gået og gør det nemmere for mig at forstå din situation og komme med input til den.
Du skriver i dit brev, at du er kæreste med en 17- årig dreng. Du skriver også, at du er forvirret omkring jeres forhold og at du er i tvivl om det er det rigtige forhold for dig.
Når jeg læser dette, får jeg en fornemmelse af, at du er en reflekteret og omsorgsfuld pige som virkelig forsøger at forstå dine egne følelser og tage ansvar både for dig selv og andre omkring dig – og det er stærkt. Mange i din situation ville bare lukke øjnene og fortsætte uden at stille sig selv de svære spørgsmål. At du gør det, er et tegn på modenhed – også selvom du føler dig forvirret.
1. Aldersforskellen
Det er helt normalt at tænke over, om aldersforskellen har betydning – men 2,5 år er faktisk ikke særlig meget, især ikke når man er så tæt på hinanden i livssituation , som i er. Her tænker jeg på, at han går i 2.g og du i 3.g. Det, der betyder noget, er ikke alder, men hvordan det føles for begge parter at være sammen med den anden. Hvis en partner opfører sig umodent, er det dét, der kan blive en udfordring – ikke om vedkommende er 17, 19 eller 20 år gammel for den sags skyld. Mange på 20 er langt mindre modne end nogen på 17.
Du beskriver, at han kan være umoden, især når han drikker – og det er godt, du lægger mærke til det. Hvis det påvirker jeres forhold negativt, er det værd at tage alvorligt. Men det virker også som om, at han er god til at reflektere over det efterfølgende, hvor du beskriver at han ofte undskylder og godt er opmærksom på det.
I sådan en situation er det rigtig vigtigt, at man får mærket efter, om relationen giver det følelsesmæssige ligevægt og støtte for en – eller om man ofte føler sig ensom, usikker eller ansvarlig for relationens stabilitet. For hvis man oplever det sidste, vil det også være en god ide at tale med ham om i hvert fald.
2. Forelskelsen og “den lyserøde sky”
Du spørger også, om det er normalt ikke at mærke den store forelskelse. Det får mig til at tænke på, hvad en rigtig forelskelse egentlig er.
Jeg tænker, at forelskelse føles forskelligt for alle. Nogen mærker det som “ild i hele kroppen”, sommerfugle og afhængighed. Andre mærker det mere som ro, tryghed og nærhed. Begge dele kan være kærlighed, men det kan være værd at skelne mellem:
- En relation som handler om dyb forbindelse, respekt, omsorg for hinanden
- En relation som handler om vane, afhængighed eller behov for tryghed
Når du siger, du ikke har haft den der kilde-i-maven-forelskelse, men at du har lyst til ham, nyder hans selskab og ville blive ked af at miste ham – så lyder det, som om der er noget. Men måske er du i tvivl, om det er nok. Og det er en helt fair tvivl. Ofte vil et forhold og følelserne deri også bølge lidt, ligesom næsten alt andet her i livet. Situationer kan binde os tættere og andre situationer kan grave kløfter. Samtidig bliver vi også fyldt med “lyserød sky”-kærlighed fra både film og sociale medier, og ligesom med alt andet i begge medieverdner, skal vi mindes os selv om at det ikke er den endelig sandhed. Mon det giver mening for dig at tænke sådan også?
Så mit bud vil være: ja, det er normalt at man ikke mærke kilden i maven og sommerfugle i maven hele tiden, selvom man er eller tror at man er forelsket– og nej, det betyder ikke, at det er forkert.
3. Hans familie og din situation
Du beskriver, at du har et anstrengt forhold til dine egne forældre, og at din kærestes familie er blevet en vigtig støtte og tryghed for dig. Det er helt naturligt at knytte sig til mennesker, der viser omsorg og anerkendelse – især hvis du synes du mangler det i dine egne familiære relationer. Når jeg tænker mere over det, så leder det mig hen til at tænke, at du faktisk reagerer meget sundt på noget, der har været, og måske stadig er, usundt i dit liv- her tænker jeg på dit forhold til dine forældre. Men den tilknytning kan naturligvis også gøre det rigtig svært at skille tingene ad, for man har både følelser, behov for tryghed og praktiske hensyn i spil.
Du stiller dig selv helt ærligt spørgsmål: Ville vi være sammen, hvis jeg ikke havde brug for en lejlighed? Det spørgsmål viser, at du allerede mærker en kerne af tvivl, og det skal du lytte til – ikke nødvendigvis for at gå fra ham, men for at tage dig selv alvorligt.
Jeg fornemmer af dit brev, at du i virkeligheden måske er bange for at føle dig “bundet” til et forhold, bare fordi du ikke har andre steder at gå hen. Og hvis det er tilfældet, kan det jo skabe både skyldfølelse og forpligtelse. Jeg tænker, at det er helt normal at have det sådan, når man er i den situation, du skriver du er i. Jeg kan ikke lade være med at sige at, have skyldfølelse og forpligtelse er ikke kærlighedens formål, og nok heller ikke giver kærligheden ekstra medvind.
I den forbindelse tænker jeg også på, at du fortæller, at du kan mærke på dine venner, at de sommetider synes det med alderen er lidt mærkeligt. Også selvom de er super søde omkring ham og også siger, at han er moden af sin alder.
Grunden til at jeg skriver det ind her, er at jeg ikke kan lade være med at tænke på, om deres udsagn er med til at skabe en smule usikkerhed hos dig ift. din kæreste. Er det mon rigtigt? Har du måske tænkt, at dette også kunne påvirke dig og dine tvivl om det er det rigtige forhold for dig? Og hvordan vil det føles for dig, hvis du var 100 % sikker på, at han er helt hundrede accepteret i din vennekreds?
Hvad kan du gøre?
Ja, hvordan føles et rigtig forhold? De er der nok ikke et entydigt svar på, for det, der er rigtig for mig er f. eks. ikke nødvendigvis også rigtigt for dig.
For at du får svar på, hvad der føles rigtig for dig, kan du måske bruge lidt tid på at reflektere over og mærke efter, hvad der er vigtigt for dig i et forhold.
- Hvordan forestiller du dig et “rigtigt forhold”?
- Hvordan du ønsker din partner skal behandle dig i sådan et forhold?
- Føler du dig set og respekteret i jeres forhold – også når I er uenige?
- Kan du være dig selv, uden at skulle tilpasse dig ham hele tiden?
- Føler du, at du vokser som menneske i dette forhold – eller at du går lidt i stå?
- Ville du vælge ham igen, hvis du ikke havde brug for ham praktisk eller følelsesmæssigt?
- Er der nogle ting, som skulle være anderledes i dit forhold, så du føler, at det er det rigtige forhold for dig? Og hvis ja- kan du gøre noget ved dem?
Måske det kan give dig lidt, at stoppe op og reflektere lidt over nogen af de her spørgsmål? I står overfor en særlig tid, hvor I bl.a. skal flytte sammen. Måske det også giver noget mere erfaring og flere nye perspektiver på jeres forhold, som er rigtig gode at have med i tankerne? Særligt hvis du ender med at overveje om I skal afslutte forholdet.
Men du må gerne tage små skridt i retning af at finde ud af, hvem du er, hvad du har brug for, og hvad du længes efter. Og dit brev fortæller mig, at du allerede har gjort det.
Kunne det måske være en idé, at være lidt mere alene – så du kan mærke, om du savner ham? Eller måske skrive dine følelser ned uden at dømme dem?
Har du måske en god veninde (uanset om hun kender din kæreste eller ej), som du også har talt med det her om? Nogen gange kan input fra nogen tæt på ens hverdag og som kender en godt, være guld værd også.
Afslutningsvis
Du står i en overgangsperiode, som mange unge oplever som kaotisk, ensom og svær at navigere i. Men du gør det rigtige: du stiller spørgsmål, du mærker efter, og du søger hjælp for at nærme dig et svar.
Husk: Du skal ikke have alle svarene i dag. Du må gerne være i proces. Og det er ikke egoistisk at sætte dig selv først – det er nødvendigt, hvis du skal kunne bygge et liv og et forhold, der føles rigtigt.
Et sundt forhold er ikke nødvendigvis fyldt med drama og sommerfugle – men det føles rigtigt i maven over tid. Det gør dig ikke i tvivl hele tiden. Og det giver dig ro i stedet for uro.
Jeg håber, du kan bruge mit svar, og at nogle af mine spørgsmål og ideer kan give dig lidt hjælp til at finde en god vej videre frem. Den omsorgsfuldhed og det mod jeg talte om tidligere, håber jeg du kan bruge mod dig selv, når du tillader dig at stoppe op og mærke efter.
Hvis du har lyst, kan jeg tilbyde dig en opfølgning om en uge, hvor jeg skriver til dig for at høre, hvordan det mon er gået. Du vil stadig være anonym. Hvis du gerne vil tale mere med HØRT her og nu, kan du også chatte med os på hørt.dk eller ringe på 116 111 (chat og tlf er døgnåben).
Kærlig hilsen
HØRT
Tilbage til brevkassen
