Anonymitet på HØRT

Hvad betyder anonym?

Når du ringer eller skriver til HØRT, kan vi ikke se, hvem du er.
Du behøver ikke fortælle dit navn, og rådgiverne fortæller heller ikke deres navne.

Det kan ikke ses på telefonregningen

Hvis du har ringet eller skrevet til os på 116 111, vil det ikke stå på din telefonregning. Det betyder, at du og dine forældre ikke kan se, at du har været i kontakt med HØRT.

Men husk at slette din opkaldshistorik på telefonen, og slet også din SMS samtale med os på din telefon, hvis du ikke vil have, at andre kan se, at du har kontaktet HØRT.

Rådgiverne har tavshedspligt

Det betyder, at de ikke må fortælle det, du fortæller dem, til nogen uden for HØRT.  

Du kan vælge at opgive din anonymitet

HØRT hjælper mange unge, som har det svært. Nogle gange er det nødvendigt, at man opgiver sin anonymitet, hvis vi skal sørge for, at man får den rigtige hjælp.

Det vil sige, at du kan vælge at fortælle rådgiveren, hvem du er. Hvis du er under 18 år, eller har ungestøtte fra kommunen, kan vi fortælle kommunen, at du har brug for hjælp (det kaldes en underretning). Så skal kommunen hjælpe dig.

Hvis du skal tale med kommunen, kan du få en bisidder fra HØRT med. Bisidderen får de voksne til at lytte til dig, og hjælper dig hvis der er noget, du ikke forstår.

Læs mere om bisidderordningen

Rådgiverne har underretningspligt

Det betyder, at hvis du er under 18 år og fortæller noget, som gør rådgiverne bekymrede (f.eks. hvis du er udsat for vold, har selvmordstanker, eller hvis dine forældre ikke kan passe på dig, fordi de fx drikker for meget), så skal de sige det videre.

Alle voksne i Danmark har nemlig pligt til at hjælpe børn og unge, der bliver udsat for svigt eller er i fare.

De kan selvfølgelig kun sige det videre, hvis de ved, hvem du er. Du bestemmer selv, om du er klar til at fortælle, hvem du er.

Ung til ung

HVAD FYLDER
HOS DIG LIGE NU?

I Ung til ung kan du skrive en anonym besked og dele den med andre unge, som kan skrive et svar til dig.

Har du brug for hjælp fra en voksen rådgiver eller et hurtigt svar, så prøv i stedet chatten eller telefonen på 116 111.

Brevkassen

HVAD FYLDER
HOS DIG LIGE NU?

I brevkassen kan du skrive anonymt med en rådgiver. Skriv et brev, så får du svar efter ca. 2 hverdage.

Kan det ikke vente så længe, så prøv i stedet chatten eller telefonen på 116 111

Telefon

Gruppechatten

  • Hold den gode tone
  • Respektér hinanden
  • Deltag aktivt i samtalen 
  • Ingen spørgsmål er dumme
  • Husk at du er anonym 
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat